Jeg er et af de der mennesker, der bare ikke trives med vinter.
Jo, når der er sne og klart frostvejr, så solen skinner koldt og lyser jorden op, så er vinter dejligt. Men ellers… Regn slud gråvejr kulde – man bliver nærmest fange i sit eget hus, fordi man bare ikke kan overskue al det kedelige udenfor. Nej det er ikke for mig, men nu går vi en anden tid i møde. Nu er fastelavn overstået og foråret er på vej og dermed også påsken.
Jeg elsker, når man kan begynde at fornemme foråret… Vintergækker, erantis, pilen med dens gæslinger, knopper på alle grene og solen kravler højere op på himlen. Dagene bliver længere og man begynder at kunne fornemme, at der liiiige om lidt bliver så varmt, at man igen kan lade de store støvler og vinterjakken blive i skabet. Energien vender tilbage.
Nu kommer påsken, lyset og energien til at være kreativ så småt igen. Og så skal der selvfølgelig leges lidt med påskepynt.
Vi har faktisk ikke ret meget påskepynt. Og det er egentlig ærgerligt. Vi har flere flyttekasser fyldt med julepynt, men knapt en skoæske med påskepynt.
Og ja, julen er jo den helt store højtid med alle dens traditioner, men egentlig kan jeg nok bedre lide påsken pga. alt det med forår, blomster og farver. Påsken er lidt højtiden, der skyder foråret godt i gang 🌷. Jeg kommer ikke fra et hjem med de store påsketraditioner, så jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde, men jeg har en ide om at skyde foråret igang med masser af farver og pynt.
Pynten:
Vi spiser mange æg herhjemme – men jeg har altid haft det lidt stramt med at male på de æg, vi skal spise, men nu skal det prøves. Jeg har fundet en fin ‘opskrift’ på at lave de flotteste blå / turkise æg med rødkål. Jeg tænker, at det da ikke kan være helt farligt at spise bagefter.
Og så skal pigerne og jeg igang med at lege med materialer og farver.
Farverne:
Jeg vil ud i naturen og finde nogle flotte grene, jeg kan pynte sammen med pigerne. Hvad de skal pyntes med er jeg ikke helt klar over. Men jeg tænker en stor gulvvase med flotte grene med knopper på og farverigt pynt – det skal prøves.
Nu er der bare tilbage at kommer derudaf. Solen stråler så dejligt ind af vinduerne i dag – ind på alt det støv, der nu engang samler sig, når man ikke kan åbne døre og vinduer på vid gab uden også at lukke pingviner ind. Men det må vente, for i dag er der forår i luften og det skal NYDES!
Her til morgen vågnede jeg som sædvanligt til husbondens vækkeur efterfulgt af mit eget. Men da jeg vågnede, følte jeg en helt utrolig indre ro. Der var ikke noget, der fortalte min hjerne, at der var travlt eller at der var en masse ting, der skulle nås i dag. Ingen forventninger – ingen restriktioner. Hvilken ro!
Pigerne stod op og kom væltende ind i sengen og gav kram med smil på og et fantastisk humør (Gad vide, om de følte det samme som mig?). Vores morgen går som sædvanligt med at spise morgenmad og gøre os færdige. Pigerne havde ikke fået sagt, de gerne ville i SFO i dag, så der skulle lige pakkes 3 SFO-madpakker også. Heller ikke det kunne få mig ud af min ro.
Klokken 7.30 skal vi ud af døren for at gå op til skolen, der starter 7.45. Og sikken en dejlig dag. Høj sol og en lille smule kulde i næsen = en frisk morgen. Pigerne er nu blevet så store, at de selv drøner i forvejen på deres cykler og løbehjul. Og jeg kan stole på, at de kører ordentligt, for det har vi trænet med dem utallige gange. Der er skolepatrulje to steder på vejen. Det er 6. klasses elever, der er skolepatrulje (vores skole går desværre kun til 6. klasse) Og jeg føler en taknemmelighed til vores dejlige skole, der sørger for, at der altid er nogen til at passe på vores poder. Bagefter kommer jeg halsende med en stor IKEA-pose fyldt med regntøj, gummistøvler mm. der skal bo i deres rum indtil fredag. Heller ikke dét rører mig. Jeg er fuldstændig rolig…
Hver dag er der morgensang på skolen. Det kan jeg huske, vi også gjorde på min skole. Vi sang fra sangbogen ‘555 sange’. Det er en fantastisk måde at starte dagen på og derfor er jeg også med til morgensang de morgener, det kan lade sig gøre. Alle eleverne samles i fællesrummet og en af skolens dygtige musiklærere spiller enten på klaver eller guitar, mens teksterne står på smartboardet. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor gode lærerne er til, at få børnene til at synge med. I dag sang vi ‘Hodja fra Pjort’ af Sebastian og ‘Tju Bang Chokolademand’ af Alberte Winding. Hodja fra Pjort er jo ren nostalgi for mig, da den er fra, da jeg var barn. Fedt, at den stadig bliver brugt. Men min dag fik lige endnu en tak opad, da Tju Bang Chokolademand gik i gang. Børnene sang den simpelthen så flot at jeg ikke kunne lade være med at smile og jeg elsker sangens budskab: Lad være med at vokse op og blive som alle de andre, hvis du hellere vil noget andet. Husk dit indre barn! Jeg var helt høj bagefter!
Efter jeg har afleveret børnene i skole, går jeg mange gange en god rask tur for at få startet dagen (og selvfølgelig få lidt motion – men mest det med en god start på dagen 😉 ) og jeg satte Alberte Windings album “Albertes bedste børnesange” på og skruede op. Tju Bang Chokolademand, hvor det gik derud af. Jeg gik min hurtigste tid til dato og på et tidspunkt gik energien direkte i mine ben og jeg begyndte at lave gadedrengehop!!! Hvor fedt – solen skinner, jeg har min indre ro, jeg er glad og tænker på, hvornår jeg mon sidst har følt det sådan. Og hvordan det føltes, da man var barn og der ikke var nogen voksenforpligtelser. Var det mon sådan det føltes? Var det derfor, man lavede gadedrengeløb og trillede ned af bakker. Fordi man kunne?
Fra min gåtur
Lige der, mens jeg lyttede til Albertes englestemme fortælle fra børnenes krøllede univers, fik jeg også lige en påmindelse om, hvorfor man ikke skal presse børn til at blive store og glemme fantasien. Der skal være plads til at hoppe i vandpytter, lege at der er fisk under spisebordet, ringe til Mars fra sit ærme, gå på jagt efter bær i haven, tage på eventyr inden i og udenfor. Nogen gang skal vi voksne bare tage at pakke vores voksentanker og se på børnene. De kan lære os meget om, hvordan man lever fuldt ud.
Nu er dagens største og vigtigste opgave så at beholde glæden og varmen og roen inden i resten af dagen, eller så længe det kan lade sig gøre. I første omgang vil jeg hvert fald ud i det gode vejr. Måske skulle man sætte tid af til at tegne lidt i dag. Det er længe siden, jeg fået gjort noget ved det. Noget, skal der hvert fald ske – det kan jeg mærke. Sådan en dag skal bruges!
Og i skal ikke snydes. I får teksten på Albertes dejlige sang herunder:
Tju Bang Chokolademand:
Hvem si’r
man skal bli’ tyk og stor
og vågne tidligt og være sur.
Hvem si’r
man ska’ ha’ slips og briller
få ondt i ho’det og tage piller
i hvert fald ikke mig.
Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.
Hvem si’r
man skal bli’ far og mor
og sidde stille ved et bord
og snakke, snakke, snakke, hele da’n
og blive træt og øm i bagen
i hvert fald ikke mig.
Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.
Hvem si’r
at man skal være stille
og holde mund
når man er lille.
Hvem si’r
vi ikke må lave ballade
og hoppe i sofaen
når vi er glade
i hvert fald ikke mig.
Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.
Hav en dejlig dag og husk at lade barnet inden i komme ud og lege engang i mellem.
