Mine intentioner om at blogge regelmæssigt har ikke holdt det sidste stykke tid. Jeg er kommet på skolebænken igen og er ærlig talt så træt i mit hoved hver dag, at jeg ligger i min seng kl. 22 og falder i søvn, før hovedet rammer puden…
Marselisborg strand
Marselisborg strand
Marselisborg strand
Marselisborg skoven
Dyrehaven
En fantastisk morgensol
Men hvis man har fulgt med på min Instagram profil, kan man se, at jeg rent faktisk stadig lever. Hermed en opfordring til at gå ind og følge mig på min Instagram-profil (homeandheartdk). Her lægger jeg nogle billeder op en gang i mellem af nogen ting eller situationer, som jeg synes at interessante, relevante og/eller styrker mig. Så det fortæller lidt om min hverdag. Det er ikke altid, jeg lige har tid til at skrive en helt masse, men et billede kan man altid lige nå at smide op. Og når jeg kreerer noget jeg synes, der er godt nok til at vise jer, skal jeg nok sørge for at smide det på bloggen.
Mens jeg har haft travlt med at blive klogere, har julen lige så stille sneget sig ind på mig og nu er det virkeligt ved at være tid til at starte på juleforberedelserne. Jeg har været i gang med at lege med at lave nogle nye julestjerner til ophæng og er i gang med en pakkekalender til min kære mor.
Mine børn får altid en adventskalender er deres mormor og en købe-julekalender af deres farmor og farfar, som de selv vælger – sidste år var det LEGO friends til tvillingerne og en Sleich-kalender til den bette. Så derhjemme synes jeg ikke, der er behov for flere julekalendre, men jeg er vokset op med en hjemmelavet julekalender og synes bare, det er hyggeligt at lave en pakkekalender og min mor er som sagt alene, så derfor får hun er en i år!
Sidste år fik hun en lækker lakridskalender fra Johan Bülow. Nu er det bare sådan, at hun, lige som jeg selv, er begyndt at skære slik og søde sager væk og så skal jeg da ikke være den, der ødelægger de gode intentioner!
Så i år står den på en lav-selv kalender. Jeg glæder mig til at give hende den. Den kommer til at indeholde lidt forskelligt som en lille julemandsdåse med hjemmelavede salt-lakrids mandler, et par ting pigerne har kreeret, lidt fint julepynt (hjemmelavet selvfølgelig) og lidt andet godt, som jeg ikke helt har fundet på endnu.
For at gøre det ekstra fint, laver jeg små gaveposer af julegavepapir, hvor jeg sætter en sølvstjerner med numrene 1-24 på. Jeg har lavet en lille tutorial på hvordan man kan lave poserne. Den finder du her…
Her til morgen vågnede jeg som sædvanligt til husbondens vækkeur efterfulgt af mit eget. Men da jeg vågnede, følte jeg en helt utrolig indre ro. Der var ikke noget, der fortalte min hjerne, at der var travlt eller at der var en masse ting, der skulle nås i dag. Ingen forventninger – ingen restriktioner. Hvilken ro!
Pigerne stod op og kom væltende ind i sengen og gav kram med smil på og et fantastisk humør (Gad vide, om de følte det samme som mig?). Vores morgen går som sædvanligt med at spise morgenmad og gøre os færdige. Pigerne havde ikke fået sagt, de gerne ville i SFO i dag, så der skulle lige pakkes 3 SFO-madpakker også. Heller ikke det kunne få mig ud af min ro.
Klokken 7.30 skal vi ud af døren for at gå op til skolen, der starter 7.45. Og sikken en dejlig dag. Høj sol og en lille smule kulde i næsen = en frisk morgen. Pigerne er nu blevet så store, at de selv drøner i forvejen på deres cykler og løbehjul. Og jeg kan stole på, at de kører ordentligt, for det har vi trænet med dem utallige gange. Der er skolepatrulje to steder på vejen. Det er 6. klasses elever, der er skolepatrulje (vores skole går desværre kun til 6. klasse) Og jeg føler en taknemmelighed til vores dejlige skole, der sørger for, at der altid er nogen til at passe på vores poder. Bagefter kommer jeg halsende med en stor IKEA-pose fyldt med regntøj, gummistøvler mm. der skal bo i deres rum indtil fredag. Heller ikke dét rører mig. Jeg er fuldstændig rolig…
Hver dag er der morgensang på skolen. Det kan jeg huske, vi også gjorde på min skole. Vi sang fra sangbogen ‘555 sange’. Det er en fantastisk måde at starte dagen på og derfor er jeg også med til morgensang de morgener, det kan lade sig gøre. Alle eleverne samles i fællesrummet og en af skolens dygtige musiklærere spiller enten på klaver eller guitar, mens teksterne står på smartboardet. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor gode lærerne er til, at få børnene til at synge med. I dag sang vi ‘Hodja fra Pjort’ af Sebastian og ‘Tju Bang Chokolademand’ af Alberte Winding. Hodja fra Pjort er jo ren nostalgi for mig, da den er fra, da jeg var barn. Fedt, at den stadig bliver brugt. Men min dag fik lige endnu en tak opad, da Tju Bang Chokolademand gik i gang. Børnene sang den simpelthen så flot at jeg ikke kunne lade være med at smile og jeg elsker sangens budskab: Lad være med at vokse op og blive som alle de andre, hvis du hellere vil noget andet. Husk dit indre barn! Jeg var helt høj bagefter!
Efter jeg har afleveret børnene i skole, går jeg mange gange en god rask tur for at få startet dagen (og selvfølgelig få lidt motion – men mest det med en god start på dagen 😉 ) og jeg satte Alberte Windings album “Albertes bedste børnesange” på og skruede op. Tju Bang Chokolademand, hvor det gik derud af. Jeg gik min hurtigste tid til dato og på et tidspunkt gik energien direkte i mine ben og jeg begyndte at lave gadedrengehop!!! Hvor fedt – solen skinner, jeg har min indre ro, jeg er glad og tænker på, hvornår jeg mon sidst har følt det sådan. Og hvordan det føltes, da man var barn og der ikke var nogen voksenforpligtelser. Var det mon sådan det føltes? Var det derfor, man lavede gadedrengeløb og trillede ned af bakker. Fordi man kunne?
Fra min gåtur
Lige der, mens jeg lyttede til Albertes englestemme fortælle fra børnenes krøllede univers, fik jeg også lige en påmindelse om, hvorfor man ikke skal presse børn til at blive store og glemme fantasien. Der skal være plads til at hoppe i vandpytter, lege at der er fisk under spisebordet, ringe til Mars fra sit ærme, gå på jagt efter bær i haven, tage på eventyr inden i og udenfor. Nogen gang skal vi voksne bare tage at pakke vores voksentanker og se på børnene. De kan lære os meget om, hvordan man lever fuldt ud.
Nu er dagens største og vigtigste opgave så at beholde glæden og varmen og roen inden i resten af dagen, eller så længe det kan lade sig gøre. I første omgang vil jeg hvert fald ud i det gode vejr. Måske skulle man sætte tid af til at tegne lidt i dag. Det er længe siden, jeg fået gjort noget ved det. Noget, skal der hvert fald ske – det kan jeg mærke. Sådan en dag skal bruges!
Og i skal ikke snydes. I får teksten på Albertes dejlige sang herunder:
Tju Bang Chokolademand:
Hvem si’r
man skal bli’ tyk og stor
og vågne tidligt og være sur.
Hvem si’r
man ska’ ha’ slips og briller
få ondt i ho’det og tage piller
i hvert fald ikke mig.
Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.
Hvem si’r
man skal bli’ far og mor
og sidde stille ved et bord
og snakke, snakke, snakke, hele da’n
og blive træt og øm i bagen
i hvert fald ikke mig.
Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.
Hvem si’r
at man skal være stille
og holde mund
når man er lille.
Hvem si’r
vi ikke må lave ballade
og hoppe i sofaen
når vi er glade
i hvert fald ikke mig.
Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.
Hav en dejlig dag og husk at lade barnet inden i komme ud og lege engang i mellem.
