Julen nærmer sig og jeg er stadig i live

Mine intentioner om at blogge regelmæssigt har ikke holdt det sidste stykke tid. Jeg er kommet på skolebænken igen og er ærlig talt så træt i mit hoved hver dag, at jeg ligger i min seng kl. 22 og falder i søvn, før hovedet rammer puden…

Men hvis man har fulgt med på min Instagram profil, kan man se, at jeg rent faktisk stadig lever. Hermed en opfordring til at gå ind og følge mig på min Instagram-profil (homeandheartdk). Her lægger jeg nogle billeder op en gang i mellem af nogen ting eller situationer, som jeg synes at interessante, relevante og/eller styrker mig. Så det fortæller lidt om min hverdag. Det er ikke altid, jeg lige har tid til at skrive en helt masse, men et billede kan man altid lige nå at smide op. Og når jeg kreerer noget jeg synes, der er godt nok til at vise jer, skal jeg nok sørge for at smide det på bloggen.

Mens jeg har haft travlt med at blive klogere, har julen lige så stille sneget sig ind på mig og nu er det virkeligt ved at være tid til at starte på juleforberedelserne. Jeg har været i gang med at lege med at lave nogle nye julestjerner til ophæng og er i gang med en pakkekalender til min kære mor.

Mine børn får altid en adventskalender er deres mormor og en købe-julekalender af deres farmor og farfar, som de selv vælger – sidste år var det LEGO friends til tvillingerne og en Sleich-kalender til den bette. Så derhjemme synes jeg ikke, der er behov for flere julekalendre, men jeg er vokset op med en hjemmelavet julekalender og synes bare, det er hyggeligt at lave en pakkekalender og min mor er som sagt alene, så derfor får hun er en i år!

Sidste år fik hun en lækker lakridskalender fra Johan Bülow. Nu er det bare sådan, at hun, lige som jeg selv, er begyndt at skære slik og søde sager væk og så skal jeg da ikke være den, der ødelægger de gode intentioner!

Så i år står den på en lav-selv kalender. Jeg glæder mig til at give hende den. Den kommer til at indeholde lidt forskelligt som en lille julemandsdåse med hjemmelavede salt-lakrids mandler, et par ting pigerne har kreeret, lidt fint julepynt (hjemmelavet selvfølgelig) og lidt andet godt, som jeg ikke helt har fundet på endnu.

For at gøre det ekstra fint, laver jeg små gaveposer af julegavepapir, hvor jeg sætter en sølvstjerner med numrene 1-24 på. Jeg har lavet en lille tutorial på hvordan man kan lave poserne. Den finder du her