I dag er det fars fødselsdag


Nej, det var egentlig i går, men her i huset er fødselsdagene hellige. Dén ene dag om året drejer alt sig om fødselaren, som bestemmer, hvad der skal ske, hvor og hvad der skal spises og der skal HYGGES!

Den dag skal der være gaver, boller, flag, kys, kram og en kæmpe dosis kærlighed. Den dag gør alle deres bedste for at være så søde som overhovedet muligt og gøre dagen til en fantastisk dag for fødselaren. Vi står tidligt op og vækker fødselaren med fødselsdagssang og levende lys og flag. Bordet står dækket om morgenen med flag og servietter og hele pivtøjet. Hele stuen er pyntet med flag og ‘TILLYKKE’-banneret, der efterhånden har nogle år på bagen.

Og det er ligegyldigt, om det er voksne eller børn, der har fødselsdag. Den dag er vi alle børn.

Der skal gaver til – det skal der. Det er ingen hemmelighed. Ingen fødselsdag uden gaver. Her hos os betyder det bare ikke så meget, hvad de koster. Der bliver tænkt over gaverne i ugevis og børnene (og jeg selv) går i flere dage og laver gaver. Og det er selvfølgelig ikke alle, der er lige kreative – men det er lige meget! En perleplade og et sødt kort er lige så godt, hvis ikke bedre, end en ny dyr gadget herhjemme. Her er det vitterligt tanken, der tæller!

Og i går var det manden i huset, der havde fødselsdag. Han fyldte 39, men han fik hele turen alligevel.

Pigerne har hver især lavet en personlig gave til ham. De har været i fuld sving med at lave perler, male på glas og lave kort. De har pakket ind og skrevet søde ord på deres kort. Jeg synes, det er vigtigt, at de føler ejerskab for det, de giver og er stolte over det. Og det blev de. De gav sig god tid, gjorde sig umage og hjalp hinanden.

De fine gaver pigerne havde lavet. Alle lavet med omtanke og kærlighed
De fine gaver pigerne havde lavet. Alle lavet med omtanke og kærlighed

Men der skulle også ligesom være noget fra os alle sammen. Jeg har længe gået og tænkt over, hvad han skulle have og rodet rundt på bl.a. Pinterest og mange andre steder for inspiration. For et par uger siden præsenterede jeg børnene for nogle af de ideer, jeg havde fået og vi begyndte så småt at beslutte os for, hvad det skulle være og fik sammensat et par (i mine øjne) perfekte gaver til ham.

Gave #1:
En god posefuld fortællesten.
Herhjemme er det nemlig sådan, at jeg læser godnathistorier for pigerne, mens deres far fortæller ud fra fri fantasi og pigerne ELSKER det. Vi har gået og samlet sten i smug på gåture og på vej til skole. Vi har malet nogle motiver på stenene, som pigerne selv har valgt og gerne vil høre historier om. Så kan de trække en sten hver om aftenen, som deres far så kan fortælle ud fra. Og man kan jo altid lave flere sten og putte i posen 🙂

En lille lærredssæk fra SG og en håndfuld malede sten
En lille lærredssæk fra SG og en håndfuld malede sten

Gave #2:
En nusse/massage t-shirt.
Jeg fandt en idé med en t-shirt, hvor der er tegnet en bilbane på ryggen, så børnene kan køre rundt med deres legetøjsbiler på hans ryg og dermed nusse og massere ham. Lækkert (det kunne godt være, man skulle låne den en gang i mellem 😉 )

Så er der klar til racerløb på fars ryg
Så er der klar til racerløb på fars ryg

Gaverne var et hit. De ramte plet – gudskelov!

Og vi havde en fantastisk hyggelig og solrig dag (selvfølgelig 🙂 ), hvor vi spiste morgenmad sammen inden fødselaren skulle på arbejde. Senere stod den på gaver, lune boller, lagkage, gåtur, aftensmad og til sidst, efter børnene var kommet i seng, en god film.

 

PS: Til dem, der måtte synes, det er synd for ham at han ‘kun’ har fået sten og perler: Han fik også en ny vinterjakke 😉

 

En barnlig dag

I dag er en helt fantastisk dag

Her til morgen vågnede jeg som sædvanligt til husbondens vækkeur efterfulgt af mit eget. Men da jeg vågnede, følte jeg en helt utrolig indre ro. Der var ikke noget, der fortalte min hjerne, at der var travlt eller at der var en masse ting, der skulle nås i dag. Ingen forventninger – ingen restriktioner. Hvilken ro!

Pigerne stod op og kom væltende ind i sengen og gav kram med smil på og et fantastisk humør (Gad vide, om de følte det samme som mig?). Vores morgen går som sædvanligt med at spise morgenmad og gøre os færdige. Pigerne havde ikke fået sagt, de gerne ville i SFO i dag, så der skulle lige pakkes 3 SFO-madpakker også. Heller ikke det kunne få mig ud af min ro.

Klokken 7.30 skal vi ud af døren for at gå op til skolen, der starter 7.45. Og sikken en dejlig dag. Høj sol og en lille smule kulde i næsen = en frisk morgen. Pigerne er nu blevet så store, at de selv drøner i forvejen på deres cykler og løbehjul. Og jeg kan stole på, at de kører ordentligt, for det har vi trænet med dem utallige gange. Der er skolepatrulje to steder på vejen. Det er 6. klasses elever, der er skolepatrulje (vores skole går desværre kun til 6. klasse) Og jeg føler en taknemmelighed til vores dejlige skole, der sørger for, at der altid er nogen til at passe på vores poder. Bagefter kommer jeg halsende med en stor IKEA-pose fyldt med regntøj, gummistøvler mm. der skal bo i deres rum indtil fredag. Heller ikke dét rører mig. Jeg er fuldstændig rolig…

Hver dag er der morgensang på skolen. Det kan jeg huske, vi også gjorde på min skole. Vi sang fra sangbogen ‘555 sange’. Det er en fantastisk måde at starte dagen på og derfor er jeg også med til morgensang de morgener, det kan lade sig gøre. Alle eleverne samles i fællesrummet og en af skolens dygtige musiklærere spiller enten på klaver eller guitar, mens teksterne står på smartboardet. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor gode lærerne er til, at få børnene til at synge med. I dag sang vi ‘Hodja fra Pjort’ af Sebastian og ‘Tju Bang Chokolademand’ af Alberte Winding. Hodja fra Pjort er jo ren nostalgi for mig, da den er fra, da jeg var barn. Fedt, at den stadig bliver brugt. Men min dag fik lige endnu en tak opad, da Tju Bang Chokolademand gik i gang. Børnene sang den simpelthen så flot at jeg ikke kunne lade være med at smile og jeg elsker sangens budskab: Lad være med at vokse op og blive som alle de andre, hvis du hellere vil noget andet. Husk dit indre barn! Jeg var helt høj bagefter!

Efter jeg har afleveret børnene i skole, går jeg mange gange en god rask tur for at få startet dagen (og selvfølgelig få lidt motion – men mest det med en god start på dagen 😉 ) og jeg satte Alberte Windings album “Albertes bedste børnesange” på og skruede op. Tju Bang Chokolademand, hvor det gik derud af. Jeg gik min hurtigste tid til dato og på et tidspunkt gik energien direkte i mine ben og jeg begyndte at lave gadedrengehop!!! Hvor fedt – solen skinner, jeg har min indre ro, jeg er glad og tænker på, hvornår jeg mon sidst har følt det sådan. Og hvordan det føltes, da man var barn og der ikke var nogen voksenforpligtelser. Var det mon sådan det føltes? Var det derfor, man lavede gadedrengeløb og trillede ned af bakker. Fordi man kunne?

 

Fra min gåtur
Fra min gåtur

 

Lige der, mens jeg lyttede til Albertes englestemme fortælle fra børnenes krøllede univers, fik jeg også lige en påmindelse om, hvorfor man ikke skal presse børn til at blive store og glemme fantasien. Der skal være plads til at hoppe i vandpytter, lege at der er fisk under spisebordet, ringe til Mars fra sit ærme, gå på jagt efter bær i haven, tage på eventyr inden i og udenfor. Nogen gang skal vi voksne bare tage at pakke vores voksentanker og se på børnene. De kan lære os meget om, hvordan man lever fuldt ud.

Nu er dagens største og vigtigste opgave så at beholde glæden og varmen og roen inden i resten af dagen, eller så længe det kan lade sig gøre. I første omgang vil jeg hvert fald ud i det gode vejr. Måske skulle man sætte tid af til at tegne lidt i dag. Det er længe siden, jeg fået gjort noget ved det. Noget, skal der hvert fald ske – det kan jeg mærke. Sådan en dag skal bruges!

Og i skal ikke snydes. I får teksten på Albertes dejlige sang herunder:

alberte

Tju Bang Chokolademand:

Hvem si’r
man skal bli’ tyk og stor
og vågne tidligt og være sur.

Hvem si’r
man ska’ ha’ slips og briller
få ondt i ho’det og tage piller
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

Hvem si’r
man skal bli’ far og mor
og sidde stille ved et bord
og snakke, snakke, snakke, hele da’n
og blive træt og øm i bagen
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

Hvem si’r
at man skal være stille
og holde mund
når man er lille.

Hvem si’r
vi ikke må lave ballade
og hoppe i sofaen
når vi er glade
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

 

Hav en dejlig dag og husk at lade barnet inden i komme ud og lege engang i mellem.

Bær i massevis

Efter en dejlig lang sommerferie er det igen blevet tid til at kigge lidt på haven. Den er desværre blevet lidt forsømt pga. vores udenlandsrejser og dagsture til diverse sommerforlystelser og dyrehaver i ferien. Der var meterhøje tidsler og andre ‘lækre’ planter, da vi kom til at kigge i krogene.

Men det var ikke kun ukrudtet der havde haft kronede dage. Ribsene hang i lange rubinrøde klaser og solbærbuskenes grene hang helt ned på jorden. Enkelte grene havde simpelthen så mange af de flotte sorte perler, at man næsten ikke kunne se grenene.
Nå men, jeg gik så småt i gang med at plukke bærrene, og syntes ærligt talt det virkede lidt uoverskueligt (på trods af at vi kun har 2 ribs og 2 solbærbuske). Der gik ikke længe før pigerne opdagede, hvad jeg havde gang i, og så var de fyr og flamme for at få lov at plukke (og smage) bærrene. De fik en busk og en skål hver og så gik der ellers konkurrence i, hvem der fik flest bær.

IMG_7108 (2)-001
Lækre bær plukket af børnene

 

Ikke nok med at de unge damer hjalp til med at plukke bærrene, de ville også gerne hjælpe med at vaske, nippe og sortere dem (der er de vist deres mors døtre). Der gik heller ikke længe, før naboens 6-årige dreng også kom forbi og hjalp til. Så går det altså stærkt, når der er 10 hænder om arbejdet. Det endte med 6 kg solbær  fra de 2 solbærbuske og godt 1,5 kg ribs fra den ribsbusk, fuglene endnu ikke havde ribbet.

IMG_7129 (2)
De flotteste rubinrøde bær

 

Og hvad stiller man så op med så mange bær? Tja… Til januar fylder min mor 60 år og hun har planer om at holde en fest. Så de første 500 g solbær røg i fryseren og kommer til at gå til nogen bærtærter, som undertegnede nok kommer til at lave… Så var der ‘kun’ 5,5 kg tilbage. Når man ikke spiser marmelade, hvad er så mere nærliggende end at lave en gang solbærsaft?

Som sagt så gjort.
Der er nu noget tilfredsstillende ved at lave tingene fra bunden. Men når man som jeg har børn, er det også lidt angstprovokerende – for de ved godt, hvad de kan lide og ikke lide (!!!) og de giver det ikke mange chancer, så den skal sidde lige i skabet første gang. Ellers er det ikke sikkert de nogensinde vil smage igen… Og hvad skal man så stille op med 6 kg bær???

Heldigvis faldt det i deres smag – og min :). Så det er helt sikkert ikke sidste gang det sker.

IMG_7175

Opskriften kan du finde her: Min hjemmelavede solbærsaft