Græskarmænd, kastanjedyr og skraldestomp


Tiden går og det er efterhånden længe siden, jeg har skrevet noget nyt. Men nu er efterårsferien i fuld gang! Og den er fyldt med hygge og ‘kvalitetstid’, som de kloge kalder det. Jeg kalder det nærvær.

IMG_7403 (2)

Torsdag før ferien var der skolefest, fredag var der motionsløb og nu er der efterårsferie!!! Mandag, tirsdag og i dag har jeg alene med børnene (min kære mand skal desværre arbejde), men vi plejer nu altid at finde på noget spændende / hyggeligt. Og i år er ingen undtagelse.

Lørdag var vi på kastanjejagt og lavede kastanjedyr. Vi er så heldige at plejehjemmet har et kæmpe kastanjetræ og ham, der holder området, havde revet en stor bunke kastanjer sammen. Så det var bare at hælde i poser. Jeg havde måske ikke lige forestillet mig, at vi skulle have SÅ mange med hjem, men… Pigerne havde hver fået en 4 liters  pose og de var alle sammen over halvt fyldt.

Søndag lavede vi græskarmænd. Det var så dejlig en efterårsdag, at det foregik udenfor på terrassen i solskin. Vi havde købt et græskar til os hver (pigerne og mig – min kære mand gik og nussede i haven). Det tog ca. 2 timer at skære græskarhoveder – og bagefter gik der 2 timer med at rydde op!!! Nej, ikke kun rydde op, for jeg have besluttet mig for, at det der kød og kernesnask, der er inden i sådan et græskar, da må kunne bruges til noget – så det stod jeg og sorterede i ca 1½ time… Der blev da også en god portion både kød og kerner ud af det. Men det meste røg alligevel i skraldespanden.

Jeg kom også til at starte på et lille projekt: At sætte perler på et sæt høretelefoner. Flot blev det, men mine fingerspidser var helt ødelagte 😉 Hver enkelt perle skal klippes op i siden og sættes på ledningen… Det kræver lidt tålmodighed, men pigerne synes det blev vildt flot og så er det faktisk også lidt sjovt 🙂

Mandag var vi i Djurs Sommerland. Som altid var det mest legepladserne der lokkede.

I går var vi i Aalborg Zoo. Et lille fif: Hvis man har børn, der er glade for dyr, er det en god idé at få lavet et PandaClub-kort til dem. Det kan man gøre her. Med PandaClub-kortet får de fri adgang til 9 dyreparker + planetariet hele året rundt. Og ikke nok med det, PandaClubben holder nogle events i løbet af året, hvor barnet kan tage 3 familiemedlemmer med gratis. Og så støtter man jo også WWF som en ekstra bonus.

I går var en af de dage. Der var fokus på skrald i naturen og hvad man kan gøre for at undgå det. Og til at lære børnene noget om det, var der et orkester er spillede på instrumenter lavet udelukkende af genbrug. Gamle PVC rør, en gammel brønd, en rollator og et WC-bræt var nogle af tingene. Børnene kunne selv lave et musikinstrument af en drikkedunk med fuglefrø i, som skulle bruges under koncerten. Børnene blev udnævnt til skraldestjerner (pigerne) og plastikhelte (drengene) og kom op på scenen og bukkede for alle forældrene. Alt i alt en god oplevelse for dem.

IMG_7353
God musik på gammelt skrammel

 

I dag holder vi pakke-dag, for i aften går turen igen over bæltet. Hvad vi skal derovre, ved vi ikke endnu, men det skal nok blive godt!

 

 

 

 

Weekend i København


Vi er lige kommet hjem efter en dejlig lang weekendtur i København, hvor solen stod højt. Nærmere bestemt har vi været på besøg hos min mor på Nørrebro.

Vi holdt fri fredag og kørte af sted fra morgenen. Vi tager som regel færgen, når vi krydser bæltet. Det giver en dejlig lille pause midt på turen. Vi kan komme ud af bilen og strække ben, som man siger, men helt seriøst så er det faktisk luksus at få en time foræret til at lave INGENTING. Og man kan både lave ingenting sammen eller hver for sig. Denne gang havde vi (mig og børnene) pakket tegnegrejet, så det foregik hver for sig, mens min kære mand tjekkede nyheder mm. på iPad’en.

Lidt af det jeg tegnede på på færgen
Lidt af det jeg tegnede på på færgen

Den egentlige grund til vi tog turen til hovedstaden (denne gang) var ikke min kære mor, men et par smukke mennesker med store hjerter og en god dyb pengepung! – Nemlig Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Vi var til Kronprinsparrets Priser 2015. Det var et flot og rørende show.

Jo jo fint skal det være :)
Jo jo fint skal det være 🙂

For dem der ikke ved det, uddeler kronprinsparret hvert år priser til nogle opkommende danske talenter. Og disse nye talenter får en flot pris og en sum penge, som hjælp til at fortsætte deres gode arbejde. Læs meget mere om det her.

Jeg blev virkeligt rørt over de flotte ord, Kronprinsparret havde om de forskellige. Men mindst lige så rørt blev jeg over at høre om, hvordan disse åbenlyse talenter har fundet deres livs passion(er) og lever det liv de har ønsket sig og nu også bliver hædret og æret for det. Hvor er det fantastisk at opleve.

Når vi nu var i staden i sådan en flot efterårsweekend med høj sol og god tid, kunne vi jo også komme rundt og lege turister. Vi nød vejret og gik fra Nørrebro til Nyhavn af de små gader. Der er så hyggeligt i de små gader. Man ser mange andre finurligheder end på Strøget og en dag hvor der er tid, skal jeg helt sikkert rundt med kameraet og fange nogen af dem. Her er en finurlighed fra Nørreport station:

En gammel aviskiosk er blevet gjort klar til kaffesalg - smukt
En gammel aviskiosk er blevet gjort klar til kaffesalg – smukt

Men Nyhavn er det ultimative hyggested i København. Af en eller anden grund er der bare en helt anden stemning der end i resten af byen. Måske fordi det er der, man tager hen for at slappe af og nyde en kold øl. Der er ikke noget man skal nå. Og så kan man sidde og kigge på de majestætiske sejlskibe, der ligger og vipper på vandet.

Når man nu er på Nyhavn, er det også oplagt at tage en rundtur i en af havnebådene, så det gjorde vi 🙂

Her er et par af billederne fra turen – de er nok set før, men jeg synes stadig det er en fryd for øjet (Jeg er lidt af en sucker for arkitektur) :

IMG_7149
Nyhavn ligger badet i efterårssolen
IMG_7160 (2)
Operahuset er nu altså smukkest fra vandet
IMG_7169
Ved ikke hvad broen hedder men smuk er den med sine runde former og skibsmaster

Og så sidder jeg i dag og har dyne på i sofaen, drikker varm te og har tændte stearinlys, fordi regn og vind rusker udenfor… Men så har jeg da billederne at hygge mig med 🙂

I dag er det fars fødselsdag


Nej, det var egentlig i går, men her i huset er fødselsdagene hellige. Dén ene dag om året drejer alt sig om fødselaren, som bestemmer, hvad der skal ske, hvor og hvad der skal spises og der skal HYGGES!

Den dag skal der være gaver, boller, flag, kys, kram og en kæmpe dosis kærlighed. Den dag gør alle deres bedste for at være så søde som overhovedet muligt og gøre dagen til en fantastisk dag for fødselaren. Vi står tidligt op og vækker fødselaren med fødselsdagssang og levende lys og flag. Bordet står dækket om morgenen med flag og servietter og hele pivtøjet. Hele stuen er pyntet med flag og ‘TILLYKKE’-banneret, der efterhånden har nogle år på bagen.

Og det er ligegyldigt, om det er voksne eller børn, der har fødselsdag. Den dag er vi alle børn.

Der skal gaver til – det skal der. Det er ingen hemmelighed. Ingen fødselsdag uden gaver. Her hos os betyder det bare ikke så meget, hvad de koster. Der bliver tænkt over gaverne i ugevis og børnene (og jeg selv) går i flere dage og laver gaver. Og det er selvfølgelig ikke alle, der er lige kreative – men det er lige meget! En perleplade og et sødt kort er lige så godt, hvis ikke bedre, end en ny dyr gadget herhjemme. Her er det vitterligt tanken, der tæller!

Og i går var det manden i huset, der havde fødselsdag. Han fyldte 39, men han fik hele turen alligevel.

Pigerne har hver især lavet en personlig gave til ham. De har været i fuld sving med at lave perler, male på glas og lave kort. De har pakket ind og skrevet søde ord på deres kort. Jeg synes, det er vigtigt, at de føler ejerskab for det, de giver og er stolte over det. Og det blev de. De gav sig god tid, gjorde sig umage og hjalp hinanden.

De fine gaver pigerne havde lavet. Alle lavet med omtanke og kærlighed
De fine gaver pigerne havde lavet. Alle lavet med omtanke og kærlighed

Men der skulle også ligesom være noget fra os alle sammen. Jeg har længe gået og tænkt over, hvad han skulle have og rodet rundt på bl.a. Pinterest og mange andre steder for inspiration. For et par uger siden præsenterede jeg børnene for nogle af de ideer, jeg havde fået og vi begyndte så småt at beslutte os for, hvad det skulle være og fik sammensat et par (i mine øjne) perfekte gaver til ham.

Gave #1:
En god posefuld fortællesten.
Herhjemme er det nemlig sådan, at jeg læser godnathistorier for pigerne, mens deres far fortæller ud fra fri fantasi og pigerne ELSKER det. Vi har gået og samlet sten i smug på gåture og på vej til skole. Vi har malet nogle motiver på stenene, som pigerne selv har valgt og gerne vil høre historier om. Så kan de trække en sten hver om aftenen, som deres far så kan fortælle ud fra. Og man kan jo altid lave flere sten og putte i posen 🙂

En lille lærredssæk fra SG og en håndfuld malede sten
En lille lærredssæk fra SG og en håndfuld malede sten

Gave #2:
En nusse/massage t-shirt.
Jeg fandt en idé med en t-shirt, hvor der er tegnet en bilbane på ryggen, så børnene kan køre rundt med deres legetøjsbiler på hans ryg og dermed nusse og massere ham. Lækkert (det kunne godt være, man skulle låne den en gang i mellem 😉 )

Så er der klar til racerløb på fars ryg
Så er der klar til racerløb på fars ryg

Gaverne var et hit. De ramte plet – gudskelov!

Og vi havde en fantastisk hyggelig og solrig dag (selvfølgelig 🙂 ), hvor vi spiste morgenmad sammen inden fødselaren skulle på arbejde. Senere stod den på gaver, lune boller, lagkage, gåtur, aftensmad og til sidst, efter børnene var kommet i seng, en god film.

 

PS: Til dem, der måtte synes, det er synd for ham at han ‘kun’ har fået sten og perler: Han fik også en ny vinterjakke 😉

 

Bøgernes magiske verden

Jeg har altid elsket at læse. Der er noget magisk over at sætte sig ned med en bog og begive sig ind i en helt anden verden. Det forsøger jeg også at få til at smitte af på pigerne.

Det er ikke altid, det er lige sjovt at læse, når man skal og skolen siger det og alt det der. Men man må endelig ikke glemme en af grundene til, at det er så vigtigt at lære at læse: Så man kan læse alle de fantastiske historier, der er skrevet i verden. Man kan opleve en ny verden hver eneste dag.

Jeg har altid elsket at læse og har brugt usigeligt meget tid på det i mine unge dage. Jeg havde endda et par bøger, som var mine ’sommerbøger’. De skulle læses hver sommer på et tæppe i solen. Så var jeg lykkelig…

Med tiden er det lige som om, jeg ikke kan finde tiden og roen til det. Jeg har i en lang periode været træt af, at jeg ikke havde mit åndehul, hvor der bare var mig og personerne i bogen. Jeg savnede den der følelse af at blive total opslugt af historien og glemme tid og sted – indtil en tidligere kollega introducerede mig for lydbøger på cd. Endelig kunne man få historierne igen og uden at slippe det, man havde i hænderne. Man skal lige vænne sig til, at det er en anden, der fortæller og ikke er ens egen fortæller-stemme inde fra hovedet. Og der går ærligt talt lidt af hele oplevelsen, men det er absolut bedre end ingenting, så jeg gik på kompromis.

Senere begyndte e-bøgerne at dukke op og nu er der jo deciderede bog-tjenester som story-tel og mofibo, som gør, at man aldrig behøver at gå glip af en god bog mere.

Nå, men pointen med det hele er, at jeg prøver at lære mine børn om denne fantastiske skrevne verden og forsøger at fylde deres hoveder med de mest vidunderlige historier i verden. Lige fra de kendte og elskede, som f.eks.: Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Palle Alene i Verden, Alfons Åberg, Orla Frøsnapper og Otto er et Næsehorn. Gennem tegneseriegenren med bl.a. Anders And, Vakse Viggo og Lucky Luke. Og hen til de lidt tungere som Brødrene Grimm og H. C. Andersen. Og fra den ene ende af skalaen til den anden er der jo alt muligt som Halfdan Rasmussens rim og remser, Folk og Røvere i Kardemommeby, Vitello, osv.

Pigerne har en skattekiste fyldt med pixi-bøger, så der er altid er en historie om end lille, hvis de får lyst
Pigernes pixi-skattekiste

Heldigvis har pigernes skole også et velassorteret skolebibliotek og de kommer ofte hjem med nogle helt vidunderlige historier, som de selv skal læse, men ofte har de en spændende bog med hjem, som de skal/gerne vil have læst af en voksen.

Og lige præcis det sidste har inspireret mig til at skrive dette indlæg.

IMG_7500 (2)-001

Jeg sad i går aftes og læste et par af disse bøger for pigerne. Den første var en historie, Maja havde lånt om et par trolde-søskende, Paja og Pajko, der er på jagt efter en los – serien hedde ‘Troldeliv’. Sød historie, hvor man lærer lidt om spor med et drys af troldetro. Men ikke så meget mere end det.

Bagefter havde Emma en bog af Astrid Lindgren, hun gerne ville have, jeg læste. Jeg elsker Astrid Lindgren og hendes dybe og børnevenlige universer. Denne bog hed ‘Søndenengen’ og var ikke en bog jeg kendte. Så jeg var lige så glad for at få lov at læse den. Og hvor var den rørende!

Søndeneng kort fortalt:

Historien handler om en dreng (Matthias) og hans lillesøster (Anna), der har mistet deres forældre og bliver sat i pleje hos en bonde, der gør alt for at udnytte dem. De skal malke køer og muge ud i stalden hver eneste dag, går i aflagt gråt tøj og får kun kolde kartofler i saltlage at spise. De føler sig som små grå mus og kan næsten ikke holde til det mere. Det, der holder dem kørende, er, for drengens vedkommende, kærligheden til sin søster og for søsteren er det, at hun kan få lov til at komme i skole i de få uger om vinteren, der er skolegang.

Men ikke engang det at gå i skole er så sjovt som hun troede, for også der er de udenfor og anderledes. Men det er bedre end hos bonden, selvom de er ved at fryse ihjel på vej derhen og hjem igen.

En dag ser de den smukkeste ildrøde fugl og Anna vil følge efter den om så hun må dø. Og de kommer til en port ind til en magisk have, ‘Søndeneng’, hvor der er evigt forår og glade friske børn i røde, blå og hvide klæder. Der er også en Mor, som tager dem til sig som hendes egne børn og giver dem alt, hvad de kan spise. Porten må ikke lukkes, for så kan den aldrig åbnes igen, så den står altid åben.

Selvom de skal altid tage hjem til bonden igen for at malke og muge, har de nu noget at se frem til og de besøger haven hver dag efter skole. Men skolen stopper jo igen og nu har de kun den dystre tid som bondens arbejdere at se frem til. Den sidste dag følger de som sædvanligt efter den røde fugl hen til haven og da de er kommet indenfor kigger de på hinanden og beslutter sig for at lukke porten.

SLUT!

Det var så rørende en bog og så flot fortalt af Astrid Lindgren, at børnene sad helt mundlamme hele historien igennem. Og så sker der det, jeg elsker: De begynder at spørge. Hvorfor vil de ikke hjem til bonden igen? Hvorfor de lukkede porten? De har lyttet og manglede nogle svar, som vi voksne nok lidt nemmere kan finde. Vi snakkede meget om det her med, at man skal have lov til at være barn, hvad pigen i historien også var meget ked af, at hun ikke fik lov til at være. Man skal have lov at lege og være fyldt med farver og forår og have nogen, der elsker én og vil én det bedste.

Jeg håber, de gik derfra med en følelse af at have hørt en god historie, have lært lidt om, hvordan der var engang og hvordan vi gerne vil have, de oplever deres barndom. Og hvem ved? Måske har det sparket lidt til deres indre læsehest, så de ikke synes, det er så træls, næste gang de skal læse i deres læsebøger. For nu ved de, at der er sådan nogle historier derude og engang kan de selv læse de store meningsfulde historier, som vi læser for dem nu og blive suget ind i bøgernes magiske univers.

Hvis du selv har et barn i indskoling, kan jeg kun anbefale bogen. Ellers så bare læs den for din egen skyld 🙂

Søndeneng

Oppe at køre

Jeg er oppe at køre på hele 2 måder i dag:

Jeg er simpelthen oppe at køre over at min blog endelig ser ud til at være oppe at køre 🙂

Jeg kan desværre ikke prale af at være den mest tålmodige i verden, så da jeg endelig havde besluttet mig for at starte en blog og havde fundet ud af, hvad den skulle være om, så kunne det kun gå for langsomt!

image

For en ny i denne blog-verden, kan det være en jungle at finde rundt i og finde ud af, hvordan man bedst kommer i gang. Her vil jeg lige tillade mig at nævne Celia Schow og hendes super fine blog www.lavenblog.dk, der stille og roligt guider én igennem det at starte en blog.

På trods af den gode beskrivelse, fik jeg alligevel et par grå hår undervejs (og et par søvnløse nætter). Og jeg er ikke helt i mål endnu, men rigtigt godt på vej.

Jeg har langt om længe fundet stemningen, som jeg synes skal være her på bloggen. Den bliver sikkert lavet om en million gange fremover, men lige nu udstråler den det, jeg i sin tid håbede, jeg kunne få den til – mor er glad!

Men nu når jeg har lavet bloggen fra bunden og har lagt en masse hjerte og tid i det, så har jeg selvfølgelig også en forventning og en forhåbning om, at den rammer andre end mig selv. Jeg vil elske, hvis nogen kan se meningen med galskaben og synes, at det jeg lægger op rent faktisk giver god mening for dem også.

Og så skete det endelig i dag! Jeg har fået mine allerførste kommentarer – og endda hele 4 styks!!! JUBII – mor er ekstatisk! Så er der hul igennem 🙂

image

Så dette er egentlig ikke et rigtigt blogindlæg, men et shout out til mine første ‘kommentatorer’ – som desuden selv er bloggere. Det er et dejligt skulderklap. Og det giver lige lidt blod på tanden til at blive ved. Og hvor er det faktisk også mega hyggeligt at have liv på bloggen, så det ikke kun føles, som om jeg sidder og spytter tanker og ideer ud i cyperspace.

Der mindste jeg kan gøre for at give lidt tilbage er at nævne deres fine blogs – kig forbi (men husk stadig min 🙂 )

Tak til wooz og Frk. Stackelies

 

 

 

Kedsomhed er nøglen

Det er fantastisk hvad kedsomhed og kreativitet kan skabe. I går var det en ny æske og i dag blev jeg så overvældet af en enorm trang til at pifte vores nøgle til badeværelsesdøren op…

Der er jo nok ikke så meget at gøre ved selve nøglen (med mindre den skal males) men det gør da ikke noget, den er lidt dekorativ at se på, når den bare hænger der i låsen.

Mine store piger havde fødselsdag i august og der fik de bl.a. sådan nogle sæt, man kan købe i legetøjsforretninger til at lave smykker af. Et af sættene var dette:

Et super godt sæt til begynderen med nogle gode instruktioner og der er til flere forskellige smykker. Til armbåndene bruges den knytteteknik, der kaldes macrame. Jeg kan huske, jeg lavede en frygtelig masse armbånd og nøglesnore mm. på den måde, da jeg selv var barn, så nu fik jeg det lige frisket op igen.

Det er dejligt nemt (så nemt at mine piger selv sidder og knytter armbånd til venner og veninder) og så bliver det pænt – så den teknik ville jeg prøve til min nøglesnor anno 2015. Det er der kommet endnu en ‘how to’ guide ud af:

Materialer: Nylonsnor 1 mm, perler, nøgle, krog eller lignende til at holde nøglen, saks, superlim

IMG_7413 (2)
Jeg brugte nylonsnor som det man bruger til at knytte armbånd. Dette fra Panduro er 1 mm. Jeg brugte et stykke på 40 cm og et stykke på 120 cm
IMG_7414 (2)
Det korte stykke bandt jeg på nøglen som vist
IMG_7416 (2)
Det lange stykke bandt jeg på helt tæt på nøglen med et knytteknude som vist, så der var 2 lige lange ender
IMG_7417 (2)
Jeg knyttede ca. 8 cm fordi jeg synes det var det der så pænt ud. (se teknikken Til sidst låste jeg ved at køre enderne tilbage gennem de sidste 4 knuder jeg havde lavet. Enderne blev klippet af og der kom en lille smule lim på, der hvor de var klippet for at undgå, det hele gik op igen
IMG_7423 (2)
Til sidst satte jeg et par perler på i enden af de midterste snore og bandt et par knuder, som også fik lidt lim for at holde det hele
IMG_7424 (2)
Min nye nøgle sammen med min fine marmoræske

IMG_7420 (2)

Jeg er blevet så tilfreds med, hvordan nøglesnoren kom til at se ud i sidste ende. Og så passer den så fint til urtepotten i badeværelset OG min hængepotte, som er lavet i de samme materialer.

 

Se min komplette tutorial på knytteteknikken her

Marmorfolie på æske

Jeg havde i foråret brug for en æske til at gemme nogle småting i på badeværelset og fandt en brun æske i mine gemmer. Den passede lige til formålet, men var ærligt talt lidt kedelig at se på, så jeg fandt et par pakker med klistermærker, som jeg dekorerede æsken med. Den kom til at se sådan ud:

IMG_7378 (2)
Brun æske dekoreret med klistermærker

Men nu syntes jeg efterhånden, den var begyndt at se lidt træls ud. Der var begyndt at komme fingermærker på. Så der skulle ske noget nyt.

I Søstrene Grene fandt jeg forleden den lækreste marmorfolie, som jeg købte uden rigtigt at vide hvad den skulle bruges til. Den har jeg betrukket æsken med nu.

Herunder kan du se, hvad jeg har gjort:

Materialer: 2 ark hvidt A4 papir, 1 rulle marmorfolie, blyant, saks, lineal, limstift, skalpel, skæreunderlag, skæremaskine

IMG_7386 (2)
Først beklædte jeg indersiden af æsken med hvidt papir. Det skar jeg et par mm smallere end æskens indvendige højde.
IMG_7389 (2)
Stykket til låget skar jeg i ét stykke.
IMG_7391 (2)
Begge dele er blevet beklædt indvendigt med hvidt papir
IMG_7392 (2)
Udvendigt komme folien nu på. Den er skåret 2 cm bredere end æsken og 1 cm længere end æskens omkreds.
IMG_7395 (2)
Hjørnerne klippes så det er nemmere at folde kanterne ned i æsken
IMG_7396 (2)
Nu er der en fin lige kant rundt i æsken
IMG_7400 (2)
Det samme har jeg gjort ved bunden Hertil har jeg også skåret et stykke folie. Dette er 0,5 cm mindre end æsken på begge led
IMG_7402 (2)
Bunden er færdig
IMG_7404 (2)
Toppen er lidt tricky. Her har jeg sat foliet på i ét stykke. Jeg startede med at skære papiret af folien ,så det passede til toppen af æsken og satte det på først. Det kræver lidt snilde og tungen lige i munden – PAS PÅ IKKE AT PRESSE KNIVEN NED GENNEM FOLIEN
IMG_7405 (2)
En side af gangen vippes rundt om kanterne ligesom på æskens bund
IMG_7406 (2)
Ta daaaa! Den færdige æske 🙂

Det er helt sikkert ikke det sidste, jeg har beklædt med folie. Jeg skal vist af sted til Søstrene Grene efter flere ruller af deres folie. Det er dejligt nemt at arbejde med og så er det flot. Desuden har det en overflade man kan tørre af. Smart!

 

 

 

Genbrugsguld

Køb og smid væk – nej tak! Det er simpelthen noget af det værste jeg ved. Jeg kan simpelthen ikke tåle at smide brugbare ting ud.

Men jeg er også lidt af en gemmer… Nok af samme grund. Jeg vil hellere forære de ting, jeg ikke bruger mere, til nogen, der kan have glæde af det, end at smide det væk. Mange gange fejler de ting, vi bare ikke lige synes passer ind i hjemmet mere, jo ikke noget. Det kan være farven er forkert eller at man bare er blevet træt af at se på det samme over længere tid. Men det gør det jo hverken ubrugeligt eller grimt! Og gud ske lov, vi har forskellig smag, for så kan tingene gives videre til nogen, der vil give det et godt hjem.

Der er desværre også mange, som bare ikke har ret meget at gøre med, men som også godt kan lide at lidt nips til at stå og se pænt ud. Og det gør altså noget ved humøret og selvværdet at have noget omkring sig, der kan lyse lidt op i hverdagen og give lidt hygge. Lige som der er lavet undersøgelser om, at dem, der går rundt med lidt penge i lommen, har et bedre selvværd end dem der ikke har.

Heldigvis er der mange måder at slippe af med overskud på:

  1. Man kan jo altid forsøge at sælge tingene på Facebook, diverse loppemarkeder, dba osv. Så kommer der jo også en smule kroner retur til kassen.
  2. Ellers har vi også nogle dejlige venner, der bliver glade når vi f.eks. kigger forbi med bagagerummet fyldt med legetøj osv. til deres børn. Man behøver jo ikke være dårligt stillet, for at blive glad for gaver.
  3. Alt det vi hverken vil være bekendt at aflevere til venner og bekendte eller kan sælge på diverse måder, har vi fundet en sød dame, der gerne vil aftage.
    Hun er en af de ildsjæle, der får verden til at dreje rundt og jeg er dybt misundelig over det overskud, hun udviser. Hun sender gamle gummistøvler og hullet tøj til nogen, der er gode til at genbruge og lave noget brugbart ud af det.
    Der er også nogle voldsramte kvinder, der får noget at tage med sig ‘under armen’, som hun kalder det, når de skal videre og ud og opbygge sig et nyt liv fra et ophold på f.eks. et krisehjem.
    Og jeg har også lige erfaret at hun arbejder sammen med en, der hjælper med at få bamser ud til børn, der ikke har nogen. (Så skal jeg bare have overbevist børnene om at de altså ikke selv kan nå at kramme 300 bamser 🙂 )

Når jeg hører historierne om hvad mit ’skrammel’ kan blive til, hvis bare det havner i de rigtige hænder, virker det som røveri over for de personer, der kunne have fået glæde af det, hvis jeg bare smider det ud. Og selvom jeg i princippet ofte ikke gør andet end at sende husbonden af sted med en trailer fyldt med gammelt tøj og overskudslager, så får jeg en dejlig varm følelse indeni, over at jeg kan hjælpe et sted, fordi jeg ved, at det bare ikke er gammelt skrammel for alle. For nogen er det vigtigt at få foræret en lampe, så der er lys i lejligheden om aftenen eller få et par kjoler, så man kan føle sig pæn til en eventuel jobsamtale. Men måske vigtigst af alt er det, at et barn får en krammebamse, så det altid har en god ven at kramme og fortælle følelser og hemmeligheder til. (Ja jeg var selv bamse-pige)

Heldigvis er der andre, der har det ligesom mig, og det resulterede i at vi i sidste uge fik den lækreste lænestol hjem i vores stue. En gammel (ikke aldersmæssigt) ven af familien havde købt en lænestol hjem til sig selv for et par måneder siden, men hun havde bare aldrig rigtigt fundet sig til rette i den – den var lige lidt for dyb til hende osv… Min kære mor var så på besøg hos hende for et par uger siden og kommenterede at den stol ville passe perfekt hjemme hos os. Som sagt, så gjort og enden på det hele var at stolen endte hjemme hos os en uges tid senere… Og selv min kære husbond, som for et års tid siden erklærede, at han hadede farven gul, synes faktisk også, den er flot (Pyha!!). Og i skal da ikke snydes for et billede af de nye familiemedlem:

Mit nye gule familiemedlem
Mit nye gule familiemedlem

 

Og nu er der kamp om hvem, der skal sidde i den. Puden i stolen er for resten et ældre DIY-projekt, som jeg også er ret glad for.

IMG_1919 (2)-001

 

 

 

En barnlig dag

I dag er en helt fantastisk dag

Her til morgen vågnede jeg som sædvanligt til husbondens vækkeur efterfulgt af mit eget. Men da jeg vågnede, følte jeg en helt utrolig indre ro. Der var ikke noget, der fortalte min hjerne, at der var travlt eller at der var en masse ting, der skulle nås i dag. Ingen forventninger – ingen restriktioner. Hvilken ro!

Pigerne stod op og kom væltende ind i sengen og gav kram med smil på og et fantastisk humør (Gad vide, om de følte det samme som mig?). Vores morgen går som sædvanligt med at spise morgenmad og gøre os færdige. Pigerne havde ikke fået sagt, de gerne ville i SFO i dag, så der skulle lige pakkes 3 SFO-madpakker også. Heller ikke det kunne få mig ud af min ro.

Klokken 7.30 skal vi ud af døren for at gå op til skolen, der starter 7.45. Og sikken en dejlig dag. Høj sol og en lille smule kulde i næsen = en frisk morgen. Pigerne er nu blevet så store, at de selv drøner i forvejen på deres cykler og løbehjul. Og jeg kan stole på, at de kører ordentligt, for det har vi trænet med dem utallige gange. Der er skolepatrulje to steder på vejen. Det er 6. klasses elever, der er skolepatrulje (vores skole går desværre kun til 6. klasse) Og jeg føler en taknemmelighed til vores dejlige skole, der sørger for, at der altid er nogen til at passe på vores poder. Bagefter kommer jeg halsende med en stor IKEA-pose fyldt med regntøj, gummistøvler mm. der skal bo i deres rum indtil fredag. Heller ikke dét rører mig. Jeg er fuldstændig rolig…

Hver dag er der morgensang på skolen. Det kan jeg huske, vi også gjorde på min skole. Vi sang fra sangbogen ‘555 sange’. Det er en fantastisk måde at starte dagen på og derfor er jeg også med til morgensang de morgener, det kan lade sig gøre. Alle eleverne samles i fællesrummet og en af skolens dygtige musiklærere spiller enten på klaver eller guitar, mens teksterne står på smartboardet. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor gode lærerne er til, at få børnene til at synge med. I dag sang vi ‘Hodja fra Pjort’ af Sebastian og ‘Tju Bang Chokolademand’ af Alberte Winding. Hodja fra Pjort er jo ren nostalgi for mig, da den er fra, da jeg var barn. Fedt, at den stadig bliver brugt. Men min dag fik lige endnu en tak opad, da Tju Bang Chokolademand gik i gang. Børnene sang den simpelthen så flot at jeg ikke kunne lade være med at smile og jeg elsker sangens budskab: Lad være med at vokse op og blive som alle de andre, hvis du hellere vil noget andet. Husk dit indre barn! Jeg var helt høj bagefter!

Efter jeg har afleveret børnene i skole, går jeg mange gange en god rask tur for at få startet dagen (og selvfølgelig få lidt motion – men mest det med en god start på dagen 😉 ) og jeg satte Alberte Windings album “Albertes bedste børnesange” på og skruede op. Tju Bang Chokolademand, hvor det gik derud af. Jeg gik min hurtigste tid til dato og på et tidspunkt gik energien direkte i mine ben og jeg begyndte at lave gadedrengehop!!! Hvor fedt – solen skinner, jeg har min indre ro, jeg er glad og tænker på, hvornår jeg mon sidst har følt det sådan. Og hvordan det føltes, da man var barn og der ikke var nogen voksenforpligtelser. Var det mon sådan det føltes? Var det derfor, man lavede gadedrengeløb og trillede ned af bakker. Fordi man kunne?

 

Fra min gåtur
Fra min gåtur

 

Lige der, mens jeg lyttede til Albertes englestemme fortælle fra børnenes krøllede univers, fik jeg også lige en påmindelse om, hvorfor man ikke skal presse børn til at blive store og glemme fantasien. Der skal være plads til at hoppe i vandpytter, lege at der er fisk under spisebordet, ringe til Mars fra sit ærme, gå på jagt efter bær i haven, tage på eventyr inden i og udenfor. Nogen gang skal vi voksne bare tage at pakke vores voksentanker og se på børnene. De kan lære os meget om, hvordan man lever fuldt ud.

Nu er dagens største og vigtigste opgave så at beholde glæden og varmen og roen inden i resten af dagen, eller så længe det kan lade sig gøre. I første omgang vil jeg hvert fald ud i det gode vejr. Måske skulle man sætte tid af til at tegne lidt i dag. Det er længe siden, jeg fået gjort noget ved det. Noget, skal der hvert fald ske – det kan jeg mærke. Sådan en dag skal bruges!

Og i skal ikke snydes. I får teksten på Albertes dejlige sang herunder:

alberte

Tju Bang Chokolademand:

Hvem si’r
man skal bli’ tyk og stor
og vågne tidligt og være sur.

Hvem si’r
man ska’ ha’ slips og briller
få ondt i ho’det og tage piller
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

Hvem si’r
man skal bli’ far og mor
og sidde stille ved et bord
og snakke, snakke, snakke, hele da’n
og blive træt og øm i bagen
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

Hvem si’r
at man skal være stille
og holde mund
når man er lille.

Hvem si’r
vi ikke må lave ballade
og hoppe i sofaen
når vi er glade
i hvert fald ikke mig.

Hvis nogen si’r jeg skal være stor
så si’r jeg åh, la’ vær’
Tju Bang Chokolademand.
Det er mig, der bestemmer her.

 

Hav en dejlig dag og husk at lade barnet inden i komme ud og lege engang i mellem.