Jeg er oppe at køre på hele 2 måder i dag:

Jeg er simpelthen oppe at køre over at min blog endelig ser ud til at være oppe at køre 🙂

Jeg kan desværre ikke prale af at være den mest tålmodige i verden, så da jeg endelig havde besluttet mig for at starte en blog og havde fundet ud af, hvad den skulle være om, så kunne det kun gå for langsomt!

For en ny i denne blog-verden, kan det være en jungle at finde rundt i og finde ud af, hvordan man bedst kommer i gang. Her vil jeg lige tillade mig at nævne Celia Schow og hendes super fine blog www.lavenblog.dk, der stille og roligt guider én igennem det at starte en blog.

På trods af den gode beskrivelse, fik jeg alligevel et par grå hår undervejs (og et par søvnløse nætter). Og jeg er ikke helt i mål endnu, men rigtigt godt på vej.

Jeg har langt om længe fundet stemningen, som jeg synes skal være her på bloggen. Den bliver sikkert lavet om en million gange fremover, men lige nu udstråler den det, jeg i sin tid håbede, jeg kunne få den til – mor er glad!

Men nu når jeg har lavet bloggen fra bunden og har lagt en masse hjerte og tid i det, så har jeg selvfølgelig også en forventning og en forhåbning om, at den rammer andre end mig selv. Jeg vil elske, hvis nogen kan se meningen med galskaben og synes, at det jeg lægger op rent faktisk giver god mening for dem også.

Og så skete det endelig i dag! Jeg har fået mine allerførste kommentarer – og endda hele 4 styks!!! JUBII – mor er ekstatisk! Så er der hul igennem 🙂

Så dette er egentlig ikke et rigtigt blogindlæg, men et shout out til mine første ‘kommentatorer’ – som desuden selv er bloggere. Det er et dejligt skulderklap. Og det giver lige lidt blod på tanden til at blive ved. Og hvor er det faktisk også mega hyggeligt at have liv på bloggen, så det ikke kun føles, som om jeg sidder og spytter tanker og ideer ud i cyperspace.

Der mindste jeg kan gøre for at give lidt tilbage er at nævne deres fine blogs – kig forbi (men husk stadig min 🙂 )

Tak til wooz og Frk. Stackelies