Marmorfolie på æske
Jeg havde i foråret brug for en æske til at gemme nogle småting i på badeværelset og fandt en brun æske i mine gemmer. Den passede lige til formålet, men var ærligt talt lidt kedelig at se på, så jeg fandt et par pakker med klistermærker, som jeg dekorerede æsken med. Den kom til at se sådan ud:
Men nu syntes jeg efterhånden, den var begyndt at se lidt træls ud. Der var begyndt at komme fingermærker på. Så der skulle ske noget nyt.
I Søstrene Grene fandt jeg forleden den lækreste marmorfolie, som jeg købte uden rigtigt at vide hvad den skulle bruges til. Den har jeg betrukket æsken med nu.
Herunder kan du se, hvad jeg har gjort:
Materialer: 2 ark hvidt A4 papir, 1 rulle marmorfolie, blyant, saks, lineal, limstift, skalpel, skæreunderlag, skæremaskine

Først beklædte jeg indersiden af æsken med hvidt papir. Det skar jeg et par mm smallere end æskens indvendige højde.

Udvendigt komme folien nu på. Den er skåret 2 cm bredere end æsken og 1 cm længere end æskens omkreds.

Det samme har jeg gjort ved bunden Hertil har jeg også skåret et stykke folie. Dette er 0,5 cm mindre end æsken på begge led

Toppen er lidt tricky. Her har jeg sat foliet på i ét stykke. Jeg startede med at skære papiret af folien ,så det passede til toppen af æsken og satte det på først. Det kræver lidt snilde og tungen lige i munden – PAS PÅ IKKE AT PRESSE KNIVEN NED GENNEM FOLIEN
Det er helt sikkert ikke det sidste, jeg har beklædt med folie. Jeg skal vist af sted til Søstrene Grene efter flere ruller af deres folie. Det er dejligt nemt at arbejde med og så er det flot. Desuden har det en overflade man kan tørre af. Smart!
Den er blevet rigtig god.. 🙂
Mange tak 🙂