Hæklet hængekurv
Med to voksne, tre store børn, en hund i huset og en entré, der ikke er lavet til en stor familie, er det altid en udfordring at få plads til alle vinterjakker, huer og vanter, når årstiden kalder på det. Og jo større de bliver, ungerne, jo sværere er det at få plads til det hele. Blandt andet har vi ikke rigtig plads til huer og vanter, så de ender som regel med at ligge på gulvet eller i skokassen sammen med skoene.
Derfor kom jeg på at lave denne lækre lille hængekurv – én til hver af ungerne, til at hænge på deres knager, så de nemt kan smide tingene deri, når de tumler ind ad døren efter skole.
Kurven er inspireret af mange andre dygtige hæklere, men da jeg ikke kunne finde en opskrift, jeg kunne bruge, opfandt jeg den selv.
Og du kan downloade opskriften helt gratis lige herunder!