Det omvendte legebarn


LEGO går vist aldrig af mode. Det var populært, længe før jeg blev født og det har fået en renæssance i mine børns liv.

Og mine tre tøser har da selvfølgelig også i løbet af et par fødselsdage og juleaftener fået samlet sig en helt by. Vi snakker selvfølgelig LEGO friends her.

Og jeg forstår godt hvorfor, for ja, det er da vildt skægt at bygge store huse, skibe, autocampere og andet udstyr. Og ja, det er da også sjovt at lege med det – indtil det ikke er det mere.

Der er vi så desværre nået til. Samlingen har stået og samlet støv det sidste års tid i håbet om, at der MÅSKE blev tændt en gnist igen. Men vi må sande, at Barbie igen har vundet over de gæve piger: Mia, Olivia, Emma, Stephanie og Andrea fra Heartlake City.

Så fanden tog ved manden og mig i weekenden og vi fandt ALT deres LEGO friends frem fra skuffer og hylder. Og så begyndte vi ellers at skille det ad og sortere det op i, hvilket sæt det hørte til.

Det var faktisk ret hyggeligt. Og det endte da også med, at vi helt droppede flimmerkassen både fredag og lørdag og bare omvendt-byggede LEGO til klokken 2 og 3 om natten.

Vi snakkede, drillede, samarbejdede og grinte. Vi var klatøjede, da vi gik i seng og vi var stadig klatøjede, da børnene stod op og vækkede os, men vi hyggede os.

 

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *