5 fantastiske kvinder (og en opskrift på ingefærshots)


I sidste weekend var jeg sammen med 5 dejlige kvinder, jeg har gået i 8. og 9. klasse med – for læææænge siden. Vi snakker i sidste århundrede – ja endda sidste årtusinde.

Vi var meget tæt knyttede dengang i 90’erne og vi troede vel nærmest aldrig, vi skulle komme til at undvære hinanden. Men så kom efterskoler, uddannelser, mænd og andre spændende ting ind vores liv og vi drev ligeså stille hver til sit. Nogle af os havde lidt mere med hinanden at gøre end andre, efter vi gik ud af skolen, men også dét løb lige så stille ud i sandet.

Men her for 5 år siden, tror jeg det er, fandt vi sjovt nok sammen igen. (Længe leve Facebook)

Vi har alle været igennem nogle ting i vores liv, som har været mere eller mindre sjove og som har fået os til vokse:

Vi er flere skilsmissebørn med fædre, som vi ikke har følt, har været der for os efter bruddet med vores mødre (de er blevet døbt “onkel Far”). Én har haft en mand på randen af alkoholisme, der har været ved at koste dem deres ægteskab. Én har fundet ud af, at hun er til piger i sine 30’ere – efter at have været gift og fået 2 børn. Hun har for første gang prøvet at være head-over-heals forelsket og dermed også faldet dybt ned i sorgen af at miste sin første store kærlighed, da det ikke holdt. Én har været forsker OG bibliotekar. Hvordan det hænger sammen? Aner det ikke. Et par stykker er landmandskoner (og  meget mere), hvis mænd ikke er ret meget hjemme. De har 4 og 5 børn, fuldtidsjobs og ved alt om køer og grise – seje piger! Halvdelen af os har haft stress eller depression tæt inde på livet på et tidspunkt.

I hele denne suppedas, er der 19 børn – heraf 3-4 børn med særlige behov… Vi er alt fra pædagoger over sekretærer til forskere og bor i alle kanter af Jylland. Så vi er en broget forsamling og det siger næsten sig selv, at det ikke er helt nemt  at finde en dag, vi kan være sammen og sludre over et glas rødvin og lidt mad. Og hvis børnene og mændene er med den dag, vi har fundet, bliver det ikke til meget kvalitets-sludren…

Fælles for os alle er, at vi er fedtet ind i en hverdag med alt, hvad det indebærer: job, børn, hus, hobbyer, venner/veninder, familie og en masse fritidsaktiviteter, der skal køres til. Men fælles er også, at vi har været på en rejse i livet. En rejse, der har defineret, hvem vi er nu, og hvordan vi anskuer tingene. Fælles er også at vi vil hinanden.

Og mærkeligt nok efter alle disse år uden at have snakket sammen: Der er en fortrolighed og en opbakning i mellem os, som bare synes at være vokset i løbet af årene.

Jeg knuselsker de piger og synes, de er over-seje! Og så føler jeg mig faktisk privilegeret over at være en lille del af deres liv. Faktisk synes jeg bare, de er blevet endnu mere spændende at være sammen med, efterhånden som livet har modnet os.

Jeg har haft mange mennesker, der er kommet og gået i mit liv og jeg roser faktisk mig selv lidt for ikke at lade mennesker, der er skidt for mig, blive i mit liv. Det startede nok allerede som 8-årig, da min “onkel Far” ikke viste sig at være et godt bekendtskab for mig. Og nej, der er ikke nogen ulovligheder involveret i det, han gjorde bare ikke noget godt for mig og mit selvværd. Så allerede i en alder af 8 år (med opbakning fra resten af min familie inkl. min farmor og faster mm. fra den side) valgte jeg at sortere det første dårlige forhold ud af mit liv og begynde at vælge de gode forhold til. Hårdt vil nogen måske sige. Jeg vil kalde det selvopholdelsesdrift. Hvis ikke jeg havde gjort det, ville jeg være faret vild i dårlige følelser og mindreværd.

Det resulterer også i, at jeg ikke er et menneske med mange bekendte hist og her. Jeg har nogle få dejlige mennesker, jeg holder usigeligt meget af og som jeg vil gøre stort set hvad som helst for – og jeg ved, de vil gøre det samme for mig! De er som familie for mig. Og heriblandt er disse 5 kvinder. Det virker lidt corny at sige efter alle disse år, men de er som familie for mig.

De fleste ved også, at det ikke er alle i ens familie, man ser lige tit. Og sådan er det med dem. Jeg ser dem måske en eller to gange om året, hvis jeg er heldig og så hygger vi med rødvin, mad, pinlige og sandfærdige historier, opdateringer om vores nuværende liv og drømme.

Og vi er alle sammen blevet ældre – og som det har sig med at gøre, når man bliver det – så er vi også blevet mere modne. Vi har så også efterhånden fundet ud af, at vi bliver nødt til at passe på os selv og vores helbred. (7-9-13 der er ikke sket noget fatalt med nogen af os endnu). Nu er vi altså også ved at nå den alder, at et par rynker hist og her ikke længere kan spartles væk. Og hvor er det spændende!! De bliver jo bare smukkere og smukkere, disse kvinder. Selvfølgelig er det ikke spændende at ligne en 60 årig når man er 35, men det er heller ikke sådan. Disse kvinder har en vilje og et hjerte og de er modige og naturlige og så kan man se de har levet og leet og bekymret sig.

Vi kan begynde at mærke, tingene trækker sydpå og at muskler og knogler ikke er helt så stærke, som de var engang. Vi begynder at bekymre os om helbredet og tænker på, hvordan vi kan få kroppen til at holde sig bedst muligt. Og det er her ingefærshots kommer ind i billedet.

En af disse fantastiske kvinder havde taget ingefærshots med, hun selv havde lavet og den skulle vi selvfølgelig alle sammen smage. Hun er sådan en af dem, der kunne leve af naturen alene og har en helt ufattelig kendskab til naturens forrådskammer, som jo så kommer os andre til gode…

Jeg kendte vagt til nogle de gode egenskaber, ingefær har og jeg hører om flere og flere, der tager ingefærshots. Personligt har jeg aldrig brudt mig om smagen af ingefær i mad og drikkevarer – der smager af opvaskemiddel i min mund. Men anyway… Det inspirerede mig til at overvinde min kræsenhed og begynde at tage ingefærshots for alt det gode, det gør for kroppen. Og for dem, der ikke kender til ingefærens gode egenskaber, kan man læse mere her.

Det er kradsbørstige sager, men jeg synes ikke det smager af opvaskemiddel og så er det så nemt at lave. Opskriften på ingefærshots finder du her

Pas på dig selv og dine nærmeste – og husk at få det bedste ud af det liv du har. (Og husk, at der ikke sker noget ved at blive ældre – man bliver nemlig også klogere og sjovere og mere lækker 😉 )

Når alting spirer


Jeg er et af de der mennesker, der bare ikke trives med vinter.

Jo, når der er sne og klart frostvejr, så solen skinner koldt og lyser jorden op, så er vinter dejligt. Men ellers… Regn slud gråvejr kulde – man bliver nærmest fange i sit eget hus, fordi man bare ikke kan overskue al det kedelige udenfor. Nej det er ikke for mig, men nu går vi en anden tid i møde. Nu er fastelavn overstået og foråret er på vej og dermed også påsken.

Jeg elsker, når man kan begynde at fornemme foråret… Vintergækker, erantis, pilen med dens gæslinger, knopper på alle grene og solen kravler højere op på himlen. Dagene bliver længere og man begynder at kunne fornemme, at der liiiige om lidt bliver så varmt, at man igen kan lade de store støvler og vinterjakken blive i skabet. Energien vender tilbage.

image

Nu kommer påsken, lyset og energien til at være kreativ så småt igen. Og så skal der selvfølgelig leges lidt med påskepynt.

Vi har faktisk ikke ret meget påskepynt. Og det er egentlig ærgerligt. Vi har flere flyttekasser fyldt med julepynt, men knapt en skoæske med påskepynt.

Og ja, julen er jo den helt store højtid med alle dens traditioner, men egentlig kan jeg nok bedre lide påsken pga. alt det med forår, blomster og farver. Påsken er lidt højtiden, der skyder foråret godt i gang 🌷.  Jeg kommer ikke fra et hjem med de store påsketraditioner, så jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde, men jeg har en ide om at skyde foråret igang med masser af farver og pynt.

Pynten:

Vi spiser mange æg herhjemme – men jeg har altid haft det lidt stramt med at male på de æg, vi skal spise, men nu skal det prøves. Jeg har fundet en fin ‘opskrift’ på at lave de flotteste blå / turkise æg med rødkål. Jeg tænker, at det da ikke kan være helt farligt at spise bagefter.

Og så skal pigerne og jeg igang med at lege med materialer og farver.

Farverne:

Jeg vil ud i naturen og finde nogle flotte grene, jeg kan pynte sammen med pigerne. Hvad de skal pyntes med er jeg ikke helt klar over. Men jeg tænker en stor gulvvase med flotte grene med knopper på og farverigt pynt – det skal prøves.

Nu er der bare tilbage at kommer derudaf. Solen stråler så dejligt ind af vinduerne i dag – ind på alt det støv, der nu engang samler sig, når man ikke kan åbne døre og vinduer på vid gab uden også at lukke pingviner ind.  Men det må vente, for i dag er der forår i luften og det skal NYDES!

 

Glædelig jul

Jeg sidder her kl 00.42 efter en veloverstået juleaften med alle traditionerne holdt ved lige.

Der var and og ribbenssteg med hvide og brune kartofler, sovs, rødkål, ribsgelé, tyttebær og franske kartofler til.

Efter den traditionelle overspisning, stod den på dans rundt om juletræet – her gælder reglen stadig, som da jeg var barn: den yngste starter med at vælge sang og så den næstyngste osv. I år var vi 8 til juleaften, så der blev travet et godt stykke tid. Og børnene elsker det. Det er heldigvis også en af deres yndlingstraditioner.

Dernæst ris a la mande med én mandel til de voksne og én til hver af børnene. Måske lærer de ikke en helt masse om at være gode tabere lige denne aften – og hvad så??? Det er de så gode til normalt, så sådan en aften som juleaften, kan man godt tillade sig at (og bør man bare) forkæle.

Da vi var ved at revne, gik vi til pakkerne. Pigerne havde været helt ekstremt produktive og kreative. Det må jeg sige, der imponerede de mig lige. De havde hver især lavet en gave til mormor, farmor, farfar, far, mig, hinanden og hunden! Og de havde faktisk lavet nogle sjove / flotte / skøre ting, som ikke ‘bare’ var en perleplade eller en tegning. Nej, de havde faktisk brugt tid og hjerne på at lave nogen lidt anderledes ting. Bevares, jeg fik da også en perleplade, men selv den havde fået et lille twist.

Nu sidder jeg her og nyder synet af mine gaver og prøver at tage mig sammen til at gå i seng, med benene oppe på min nye fodskammel til min yndlingslænestol – i gul! 💛

Julen nærmer sig og jeg er stadig i live

Mine intentioner om at blogge regelmæssigt har ikke holdt det sidste stykke tid. Jeg er kommet på skolebænken igen og er ærlig talt så træt i mit hoved hver dag, at jeg ligger i min seng kl. 22 og falder i søvn, før hovedet rammer puden…

Men hvis man har fulgt med på min Instagram profil, kan man se, at jeg rent faktisk stadig lever. Hermed en opfordring til at gå ind og følge mig på min Instagram-profil (homeandheartdk). Her lægger jeg nogle billeder op en gang i mellem af nogen ting eller situationer, som jeg synes at interessante, relevante og/eller styrker mig. Så det fortæller lidt om min hverdag. Det er ikke altid, jeg lige har tid til at skrive en helt masse, men et billede kan man altid lige nå at smide op. Og når jeg kreerer noget jeg synes, der er godt nok til at vise jer, skal jeg nok sørge for at smide det på bloggen.

Mens jeg har haft travlt med at blive klogere, har julen lige så stille sneget sig ind på mig og nu er det virkeligt ved at være tid til at starte på juleforberedelserne. Jeg har været i gang med at lege med at lave nogle nye julestjerner til ophæng og er i gang med en pakkekalender til min kære mor.

Mine børn får altid en adventskalender er deres mormor og en købe-julekalender af deres farmor og farfar, som de selv vælger – sidste år var det LEGO friends til tvillingerne og en Sleich-kalender til den bette. Så derhjemme synes jeg ikke, der er behov for flere julekalendre, men jeg er vokset op med en hjemmelavet julekalender og synes bare, det er hyggeligt at lave en pakkekalender og min mor er som sagt alene, så derfor får hun er en i år!

Sidste år fik hun en lækker lakridskalender fra Johan Bülow. Nu er det bare sådan, at hun, lige som jeg selv, er begyndt at skære slik og søde sager væk og så skal jeg da ikke være den, der ødelægger de gode intentioner!

Så i år står den på en lav-selv kalender. Jeg glæder mig til at give hende den. Den kommer til at indeholde lidt forskelligt som en lille julemandsdåse med hjemmelavede salt-lakrids mandler, et par ting pigerne har kreeret, lidt fint julepynt (hjemmelavet selvfølgelig) og lidt andet godt, som jeg ikke helt har fundet på endnu.

For at gøre det ekstra fint, laver jeg små gaveposer af julegavepapir, hvor jeg sætter en sølvstjerner med numrene 1-24 på. Jeg har lavet en lille tutorial på hvordan man kan lave poserne. Den finder du her

 

Det omvendte legebarn


LEGO går vist aldrig af mode. Det var populært, længe før jeg blev født og det har fået en renæssance i mine børns liv.

Og mine tre tøser har da selvfølgelig også i løbet af et par fødselsdage og juleaftener fået samlet sig en helt by. Vi snakker selvfølgelig LEGO friends her.

Og jeg forstår godt hvorfor, for ja, det er da vildt skægt at bygge store huse, skibe, autocampere og andet udstyr. Og ja, det er da også sjovt at lege med det – indtil det ikke er det mere.

Der er vi så desværre nået til. Samlingen har stået og samlet støv det sidste års tid i håbet om, at der MÅSKE blev tændt en gnist igen. Men vi må sande, at Barbie igen har vundet over de gæve piger: Mia, Olivia, Emma, Stephanie og Andrea fra Heartlake City.

Så fanden tog ved manden og mig i weekenden og vi fandt ALT deres LEGO friends frem fra skuffer og hylder. Og så begyndte vi ellers at skille det ad og sortere det op i, hvilket sæt det hørte til.

Det var faktisk ret hyggeligt. Og det endte da også med, at vi helt droppede flimmerkassen både fredag og lørdag og bare omvendt-byggede LEGO til klokken 2 og 3 om natten.

Vi snakkede, drillede, samarbejdede og grinte. Vi var klatøjede, da vi gik i seng og vi var stadig klatøjede, da børnene stod op og vækkede os, men vi hyggede os.

 

 

Græskarmænd, kastanjedyr og skraldestomp


Tiden går og det er efterhånden længe siden, jeg har skrevet noget nyt. Men nu er efterårsferien i fuld gang! Og den er fyldt med hygge og ‘kvalitetstid’, som de kloge kalder det. Jeg kalder det nærvær.

IMG_7403 (2)

Torsdag før ferien var der skolefest, fredag var der motionsløb og nu er der efterårsferie!!! Mandag, tirsdag og i dag har jeg alene med børnene (min kære mand skal desværre arbejde), men vi plejer nu altid at finde på noget spændende / hyggeligt. Og i år er ingen undtagelse.

Lørdag var vi på kastanjejagt og lavede kastanjedyr. Vi er så heldige at plejehjemmet har et kæmpe kastanjetræ og ham, der holder området, havde revet en stor bunke kastanjer sammen. Så det var bare at hælde i poser. Jeg havde måske ikke lige forestillet mig, at vi skulle have SÅ mange med hjem, men… Pigerne havde hver fået en 4 liters  pose og de var alle sammen over halvt fyldt.

Søndag lavede vi græskarmænd. Det var så dejlig en efterårsdag, at det foregik udenfor på terrassen i solskin. Vi havde købt et græskar til os hver (pigerne og mig – min kære mand gik og nussede i haven). Det tog ca. 2 timer at skære græskarhoveder – og bagefter gik der 2 timer med at rydde op!!! Nej, ikke kun rydde op, for jeg have besluttet mig for, at det der kød og kernesnask, der er inden i sådan et græskar, da må kunne bruges til noget – så det stod jeg og sorterede i ca 1½ time… Der blev da også en god portion både kød og kerner ud af det. Men det meste røg alligevel i skraldespanden.

Jeg kom også til at starte på et lille projekt: At sætte perler på et sæt høretelefoner. Flot blev det, men mine fingerspidser var helt ødelagte 😉 Hver enkelt perle skal klippes op i siden og sættes på ledningen… Det kræver lidt tålmodighed, men pigerne synes det blev vildt flot og så er det faktisk også lidt sjovt 🙂

Mandag var vi i Djurs Sommerland. Som altid var det mest legepladserne der lokkede.

I går var vi i Aalborg Zoo. Et lille fif: Hvis man har børn, der er glade for dyr, er det en god idé at få lavet et PandaClub-kort til dem. Det kan man gøre her. Med PandaClub-kortet får de fri adgang til 9 dyreparker + planetariet hele året rundt. Og ikke nok med det, PandaClubben holder nogle events i løbet af året, hvor barnet kan tage 3 familiemedlemmer med gratis. Og så støtter man jo også WWF som en ekstra bonus.

I går var en af de dage. Der var fokus på skrald i naturen og hvad man kan gøre for at undgå det. Og til at lære børnene noget om det, var der et orkester er spillede på instrumenter lavet udelukkende af genbrug. Gamle PVC rør, en gammel brønd, en rollator og et WC-bræt var nogle af tingene. Børnene kunne selv lave et musikinstrument af en drikkedunk med fuglefrø i, som skulle bruges under koncerten. Børnene blev udnævnt til skraldestjerner (pigerne) og plastikhelte (drengene) og kom op på scenen og bukkede for alle forældrene. Alt i alt en god oplevelse for dem.

IMG_7353
God musik på gammelt skrammel

 

I dag holder vi pakke-dag, for i aften går turen igen over bæltet. Hvad vi skal derovre, ved vi ikke endnu, men det skal nok blive godt!

 

 

 

 

Weekend i København


Vi er lige kommet hjem efter en dejlig lang weekendtur i København, hvor solen stod højt. Nærmere bestemt har vi været på besøg hos min mor på Nørrebro.

Vi holdt fri fredag og kørte af sted fra morgenen. Vi tager som regel færgen, når vi krydser bæltet. Det giver en dejlig lille pause midt på turen. Vi kan komme ud af bilen og strække ben, som man siger, men helt seriøst så er det faktisk luksus at få en time foræret til at lave INGENTING. Og man kan både lave ingenting sammen eller hver for sig. Denne gang havde vi (mig og børnene) pakket tegnegrejet, så det foregik hver for sig, mens min kære mand tjekkede nyheder mm. på iPad’en.

Lidt af det jeg tegnede på på færgen
Lidt af det jeg tegnede på på færgen

Den egentlige grund til vi tog turen til hovedstaden (denne gang) var ikke min kære mor, men et par smukke mennesker med store hjerter og en god dyb pengepung! – Nemlig Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Vi var til Kronprinsparrets Priser 2015. Det var et flot og rørende show.

Jo jo fint skal det være :)
Jo jo fint skal det være 🙂

For dem der ikke ved det, uddeler kronprinsparret hvert år priser til nogle opkommende danske talenter. Og disse nye talenter får en flot pris og en sum penge, som hjælp til at fortsætte deres gode arbejde. Læs meget mere om det her.

Jeg blev virkeligt rørt over de flotte ord, Kronprinsparret havde om de forskellige. Men mindst lige så rørt blev jeg over at høre om, hvordan disse åbenlyse talenter har fundet deres livs passion(er) og lever det liv de har ønsket sig og nu også bliver hædret og æret for det. Hvor er det fantastisk at opleve.

Når vi nu var i staden i sådan en flot efterårsweekend med høj sol og god tid, kunne vi jo også komme rundt og lege turister. Vi nød vejret og gik fra Nørrebro til Nyhavn af de små gader. Der er så hyggeligt i de små gader. Man ser mange andre finurligheder end på Strøget og en dag hvor der er tid, skal jeg helt sikkert rundt med kameraet og fange nogen af dem. Her er en finurlighed fra Nørreport station:

En gammel aviskiosk er blevet gjort klar til kaffesalg - smukt
En gammel aviskiosk er blevet gjort klar til kaffesalg – smukt

Men Nyhavn er det ultimative hyggested i København. Af en eller anden grund er der bare en helt anden stemning der end i resten af byen. Måske fordi det er der, man tager hen for at slappe af og nyde en kold øl. Der er ikke noget man skal nå. Og så kan man sidde og kigge på de majestætiske sejlskibe, der ligger og vipper på vandet.

Når man nu er på Nyhavn, er det også oplagt at tage en rundtur i en af havnebådene, så det gjorde vi 🙂

Her er et par af billederne fra turen – de er nok set før, men jeg synes stadig det er en fryd for øjet (Jeg er lidt af en sucker for arkitektur) :

IMG_7149
Nyhavn ligger badet i efterårssolen
IMG_7160 (2)
Operahuset er nu altså smukkest fra vandet
IMG_7169
Ved ikke hvad broen hedder men smuk er den med sine runde former og skibsmaster

Og så sidder jeg i dag og har dyne på i sofaen, drikker varm te og har tændte stearinlys, fordi regn og vind rusker udenfor… Men så har jeg da billederne at hygge mig med 🙂

I dag er det fars fødselsdag


Nej, det var egentlig i går, men her i huset er fødselsdagene hellige. Dén ene dag om året drejer alt sig om fødselaren, som bestemmer, hvad der skal ske, hvor og hvad der skal spises og der skal HYGGES!

Den dag skal der være gaver, boller, flag, kys, kram og en kæmpe dosis kærlighed. Den dag gør alle deres bedste for at være så søde som overhovedet muligt og gøre dagen til en fantastisk dag for fødselaren. Vi står tidligt op og vækker fødselaren med fødselsdagssang og levende lys og flag. Bordet står dækket om morgenen med flag og servietter og hele pivtøjet. Hele stuen er pyntet med flag og ‘TILLYKKE’-banneret, der efterhånden har nogle år på bagen.

Og det er ligegyldigt, om det er voksne eller børn, der har fødselsdag. Den dag er vi alle børn.

Der skal gaver til – det skal der. Det er ingen hemmelighed. Ingen fødselsdag uden gaver. Her hos os betyder det bare ikke så meget, hvad de koster. Der bliver tænkt over gaverne i ugevis og børnene (og jeg selv) går i flere dage og laver gaver. Og det er selvfølgelig ikke alle, der er lige kreative – men det er lige meget! En perleplade og et sødt kort er lige så godt, hvis ikke bedre, end en ny dyr gadget herhjemme. Her er det vitterligt tanken, der tæller!

Og i går var det manden i huset, der havde fødselsdag. Han fyldte 39, men han fik hele turen alligevel.

Pigerne har hver især lavet en personlig gave til ham. De har været i fuld sving med at lave perler, male på glas og lave kort. De har pakket ind og skrevet søde ord på deres kort. Jeg synes, det er vigtigt, at de føler ejerskab for det, de giver og er stolte over det. Og det blev de. De gav sig god tid, gjorde sig umage og hjalp hinanden.

De fine gaver pigerne havde lavet. Alle lavet med omtanke og kærlighed
De fine gaver pigerne havde lavet. Alle lavet med omtanke og kærlighed

Men der skulle også ligesom være noget fra os alle sammen. Jeg har længe gået og tænkt over, hvad han skulle have og rodet rundt på bl.a. Pinterest og mange andre steder for inspiration. For et par uger siden præsenterede jeg børnene for nogle af de ideer, jeg havde fået og vi begyndte så småt at beslutte os for, hvad det skulle være og fik sammensat et par (i mine øjne) perfekte gaver til ham.

Gave #1:
En god posefuld fortællesten.
Herhjemme er det nemlig sådan, at jeg læser godnathistorier for pigerne, mens deres far fortæller ud fra fri fantasi og pigerne ELSKER det. Vi har gået og samlet sten i smug på gåture og på vej til skole. Vi har malet nogle motiver på stenene, som pigerne selv har valgt og gerne vil høre historier om. Så kan de trække en sten hver om aftenen, som deres far så kan fortælle ud fra. Og man kan jo altid lave flere sten og putte i posen 🙂

En lille lærredssæk fra SG og en håndfuld malede sten
En lille lærredssæk fra SG og en håndfuld malede sten

Gave #2:
En nusse/massage t-shirt.
Jeg fandt en idé med en t-shirt, hvor der er tegnet en bilbane på ryggen, så børnene kan køre rundt med deres legetøjsbiler på hans ryg og dermed nusse og massere ham. Lækkert (det kunne godt være, man skulle låne den en gang i mellem 😉 )

Så er der klar til racerløb på fars ryg
Så er der klar til racerløb på fars ryg

Gaverne var et hit. De ramte plet – gudskelov!

Og vi havde en fantastisk hyggelig og solrig dag (selvfølgelig 🙂 ), hvor vi spiste morgenmad sammen inden fødselaren skulle på arbejde. Senere stod den på gaver, lune boller, lagkage, gåtur, aftensmad og til sidst, efter børnene var kommet i seng, en god film.

 

PS: Til dem, der måtte synes, det er synd for ham at han ‘kun’ har fået sten og perler: Han fik også en ny vinterjakke 😉

 

Bøgernes magiske verden

Jeg har altid elsket at læse. Der er noget magisk over at sætte sig ned med en bog og begive sig ind i en helt anden verden. Det forsøger jeg også at få til at smitte af på pigerne.

Det er ikke altid, det er lige sjovt at læse, når man skal og skolen siger det og alt det der. Men man må endelig ikke glemme en af grundene til, at det er så vigtigt at lære at læse: Så man kan læse alle de fantastiske historier, der er skrevet i verden. Man kan opleve en ny verden hver eneste dag.

Jeg har altid elsket at læse og har brugt usigeligt meget tid på det i mine unge dage. Jeg havde endda et par bøger, som var mine ’sommerbøger’. De skulle læses hver sommer på et tæppe i solen. Så var jeg lykkelig…

Med tiden er det lige som om, jeg ikke kan finde tiden og roen til det. Jeg har i en lang periode været træt af, at jeg ikke havde mit åndehul, hvor der bare var mig og personerne i bogen. Jeg savnede den der følelse af at blive total opslugt af historien og glemme tid og sted – indtil en tidligere kollega introducerede mig for lydbøger på cd. Endelig kunne man få historierne igen og uden at slippe det, man havde i hænderne. Man skal lige vænne sig til, at det er en anden, der fortæller og ikke er ens egen fortæller-stemme inde fra hovedet. Og der går ærligt talt lidt af hele oplevelsen, men det er absolut bedre end ingenting, så jeg gik på kompromis.

Senere begyndte e-bøgerne at dukke op og nu er der jo deciderede bog-tjenester som story-tel og mofibo, som gør, at man aldrig behøver at gå glip af en god bog mere.

Nå, men pointen med det hele er, at jeg prøver at lære mine børn om denne fantastiske skrevne verden og forsøger at fylde deres hoveder med de mest vidunderlige historier i verden. Lige fra de kendte og elskede, som f.eks.: Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Palle Alene i Verden, Alfons Åberg, Orla Frøsnapper og Otto er et Næsehorn. Gennem tegneseriegenren med bl.a. Anders And, Vakse Viggo og Lucky Luke. Og hen til de lidt tungere som Brødrene Grimm og H. C. Andersen. Og fra den ene ende af skalaen til den anden er der jo alt muligt som Halfdan Rasmussens rim og remser, Folk og Røvere i Kardemommeby, Vitello, osv.

Pigerne har en skattekiste fyldt med pixi-bøger, så der er altid er en historie om end lille, hvis de får lyst
Pigernes pixi-skattekiste

Heldigvis har pigernes skole også et velassorteret skolebibliotek og de kommer ofte hjem med nogle helt vidunderlige historier, som de selv skal læse, men ofte har de en spændende bog med hjem, som de skal/gerne vil have læst af en voksen.

Og lige præcis det sidste har inspireret mig til at skrive dette indlæg.

IMG_7500 (2)-001

Jeg sad i går aftes og læste et par af disse bøger for pigerne. Den første var en historie, Maja havde lånt om et par trolde-søskende, Paja og Pajko, der er på jagt efter en los – serien hedde ‘Troldeliv’. Sød historie, hvor man lærer lidt om spor med et drys af troldetro. Men ikke så meget mere end det.

Bagefter havde Emma en bog af Astrid Lindgren, hun gerne ville have, jeg læste. Jeg elsker Astrid Lindgren og hendes dybe og børnevenlige universer. Denne bog hed ‘Søndenengen’ og var ikke en bog jeg kendte. Så jeg var lige så glad for at få lov at læse den. Og hvor var den rørende!

Søndeneng kort fortalt:

Historien handler om en dreng (Matthias) og hans lillesøster (Anna), der har mistet deres forældre og bliver sat i pleje hos en bonde, der gør alt for at udnytte dem. De skal malke køer og muge ud i stalden hver eneste dag, går i aflagt gråt tøj og får kun kolde kartofler i saltlage at spise. De føler sig som små grå mus og kan næsten ikke holde til det mere. Det, der holder dem kørende, er, for drengens vedkommende, kærligheden til sin søster og for søsteren er det, at hun kan få lov til at komme i skole i de få uger om vinteren, der er skolegang.

Men ikke engang det at gå i skole er så sjovt som hun troede, for også der er de udenfor og anderledes. Men det er bedre end hos bonden, selvom de er ved at fryse ihjel på vej derhen og hjem igen.

En dag ser de den smukkeste ildrøde fugl og Anna vil følge efter den om så hun må dø. Og de kommer til en port ind til en magisk have, ‘Søndeneng’, hvor der er evigt forår og glade friske børn i røde, blå og hvide klæder. Der er også en Mor, som tager dem til sig som hendes egne børn og giver dem alt, hvad de kan spise. Porten må ikke lukkes, for så kan den aldrig åbnes igen, så den står altid åben.

Selvom de skal altid tage hjem til bonden igen for at malke og muge, har de nu noget at se frem til og de besøger haven hver dag efter skole. Men skolen stopper jo igen og nu har de kun den dystre tid som bondens arbejdere at se frem til. Den sidste dag følger de som sædvanligt efter den røde fugl hen til haven og da de er kommet indenfor kigger de på hinanden og beslutter sig for at lukke porten.

SLUT!

Det var så rørende en bog og så flot fortalt af Astrid Lindgren, at børnene sad helt mundlamme hele historien igennem. Og så sker der det, jeg elsker: De begynder at spørge. Hvorfor vil de ikke hjem til bonden igen? Hvorfor de lukkede porten? De har lyttet og manglede nogle svar, som vi voksne nok lidt nemmere kan finde. Vi snakkede meget om det her med, at man skal have lov til at være barn, hvad pigen i historien også var meget ked af, at hun ikke fik lov til at være. Man skal have lov at lege og være fyldt med farver og forår og have nogen, der elsker én og vil én det bedste.

Jeg håber, de gik derfra med en følelse af at have hørt en god historie, have lært lidt om, hvordan der var engang og hvordan vi gerne vil have, de oplever deres barndom. Og hvem ved? Måske har det sparket lidt til deres indre læsehest, så de ikke synes, det er så træls, næste gang de skal læse i deres læsebøger. For nu ved de, at der er sådan nogle historier derude og engang kan de selv læse de store meningsfulde historier, som vi læser for dem nu og blive suget ind i bøgernes magiske univers.

Hvis du selv har et barn i indskoling, kan jeg kun anbefale bogen. Ellers så bare læs den for din egen skyld 🙂

Søndeneng

Oppe at køre

Jeg er oppe at køre på hele 2 måder i dag:

Jeg er simpelthen oppe at køre over at min blog endelig ser ud til at være oppe at køre 🙂

Jeg kan desværre ikke prale af at være den mest tålmodige i verden, så da jeg endelig havde besluttet mig for at starte en blog og havde fundet ud af, hvad den skulle være om, så kunne det kun gå for langsomt!

image

For en ny i denne blog-verden, kan det være en jungle at finde rundt i og finde ud af, hvordan man bedst kommer i gang. Her vil jeg lige tillade mig at nævne Celia Schow og hendes super fine blog www.lavenblog.dk, der stille og roligt guider én igennem det at starte en blog.

På trods af den gode beskrivelse, fik jeg alligevel et par grå hår undervejs (og et par søvnløse nætter). Og jeg er ikke helt i mål endnu, men rigtigt godt på vej.

Jeg har langt om længe fundet stemningen, som jeg synes skal være her på bloggen. Den bliver sikkert lavet om en million gange fremover, men lige nu udstråler den det, jeg i sin tid håbede, jeg kunne få den til – mor er glad!

Men nu når jeg har lavet bloggen fra bunden og har lagt en masse hjerte og tid i det, så har jeg selvfølgelig også en forventning og en forhåbning om, at den rammer andre end mig selv. Jeg vil elske, hvis nogen kan se meningen med galskaben og synes, at det jeg lægger op rent faktisk giver god mening for dem også.

Og så skete det endelig i dag! Jeg har fået mine allerførste kommentarer – og endda hele 4 styks!!! JUBII – mor er ekstatisk! Så er der hul igennem 🙂

image

Så dette er egentlig ikke et rigtigt blogindlæg, men et shout out til mine første ‘kommentatorer’ – som desuden selv er bloggere. Det er et dejligt skulderklap. Og det giver lige lidt blod på tanden til at blive ved. Og hvor er det faktisk også mega hyggeligt at have liv på bloggen, så det ikke kun føles, som om jeg sidder og spytter tanker og ideer ud i cyperspace.

Der mindste jeg kan gøre for at give lidt tilbage er at nævne deres fine blogs – kig forbi (men husk stadig min 🙂 )

Tak til wooz og Frk. Stackelies